Første ferie uden restriktioner – museer håber at vinde lidt af det tabte efter sløv sommer

Efterårsferien er for alvor i gang. For første gang længe uden coronarestriktioner til stor fornøjelse for både feriefolket og turistattraktionerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterårsferien er over os – og for første gang i nærmest umindelige tider er det ferietid uden coronarestriktioner. Nogen, som blandt andre Line Rosenvold fra Herlev – der i dag havde taget familien med på Holmegaard Værk – oplever som en stor lettelse.

- Jeg synes, det gør, at på en dag som i dag, hvor vi egentlig havde planlagt en udendørsaktivitet – har vi mulighed for meget hurtig at lave om på det og ændre det til noget indendørs uden at skulle forholde os så meget til coronapas, mundbind, og har vi nu styr på det hele.

Det er kun få måneder siden, at der var krav om coronapas for at komme ind på landets indendørs attraktioner, hvilket har sat sit præg på antallet af besøgende. Alene på Holmegaard værk var antallet af besøgende nede med 10.000 i juli i forhold til sidste år.

På en regnvejrs dag er det nu, uden coronarestriktioner, langt nemmere at lægge planer for en indendørs aktivitet, fortæller Line Rosenvold fra Herlev
På en regnvejrs dag er det nu, uden coronarestriktioner, langt nemmere at lægge planer for en indendørs aktivitet, fortæller Line Rosenvold fra Herlev Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

- Vi har i den grad kunnet mærke, at restriktionerne har spændt ben for vores gæster, siger Carina Nørgaard Schou der er kommunikationschef for Museum Sydøstdanmark.

- Og faktisk kunne vi også mærke i starten af midten af september, da restriktionerne forsvandt igen – at besøgstallet steg igen til det normale.

Efterårsferie skal vinde lidt af det tabte

Her håber man nu, at en god efterårsferie kan være med til at kompensere for en sløv sommer.

- Vi har store forventninger og vi glæder os rigtig meget til at tage imod alle de gæster, der kommer her i ferien, siger Carina Nørgaard Schou.

Carina Nørgaard Schou,  kommunikationschef for Museum Sydøstdanmark, har allerede på efterårsferiens første dag oplevet, at især børnefamilierne er vendt tilbage.
Carina Nørgaard Schou, kommunikationschef for Museum Sydøstdanmark, har allerede på efterårsferiens første dag oplevet, at især børnefamilierne er vendt tilbage. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Det er kun et år siden, at coronasmitten var stigende herhjemme, og flere restriktioner blev indført imens Sundhedsstyrelsen opfordrede til udendørs aktiviteter og at forsamle sig så få som muligt.

Også på Middelaldercentret i Nykøbing Falster ser man i år frem til en travl efterårsferie.

quote Jeg synes, jeg kan mærke, folk har ladet op til at skulle ud at hygge sig

Thit Birk Petersen, museumsinspektør, Middelaldercentret i Nykøbing Falster

- Jeg tror, det bliver en god efterårsferie, siger Thit Birk Petersen, der er museumsinspektør for Middelaldercentret i Nykøbing Falster.

- Jeg synes, jeg kan mærke, folk har ladet op til at skulle ud at hygge sig.

Thit Birk Petersen, museumsinspektør for Middelaldercentret i Nykøbing Falster, kalder efterårsferien for den bedste uge i året, fordi alle de frivillige også har tid til at være engageret ved Middelaldercentret samtidig med at der er mange besøgende.
Thit Birk Petersen, museumsinspektør for Middelaldercentret i Nykøbing Falster, kalder efterårsferien for den bedste uge i året, fordi alle de frivillige også har tid til at være engageret ved Middelaldercentret samtidig med at der er mange besøgende. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Nemt at tage afsted

Og de besøgende på Middelaldercentret har da også været langt mindre kulturelle, da det krævede både coronapas og hensyn til restriktioner, lyder det:

- Da jeg skulle vise coronapas, da var jeg meget selektiv i, hvad jeg gjorde, fortæller Marlene Rommerdal Simoni fra Rødovre.

- Der gik vi for eksempel meget i tivoli, fordi det var det, jeg gad, og der jeg gad at blive testet.

Astrid Hansen fra Karlslunde ser det som en stor fordel, at et kulturelt besøg ikke længere er forbundet med coronatest og -pas.
Astrid Hansen fra Karlslunde ser det som en stor fordel, at et kulturelt besøg ikke længere er forbundet med coronatest og -pas. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Imens Astrid Hansen fra Karlslunde ser det som en stor fordel, at et kulturelt besøg ikke længere er forbundet med et stort koordineringsarbejde:

- At man ikke længere skal planlægge det hele og sørge for man skal ud og testes og alle de ting, man skulle før i tiden, det er rart ligesom bare at sige – nu tager vi afsted.


Nyhedsoverblik