Fødevarestyrelsen om landmands døde svin: Reglerne er overholdt

Døde grise har vakt forargelse i Fuglebjerg. Naboerne til landmand Søren Hansen er utilfredse med håndteringen, men får ikke medhold i klagesagerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere døde svin blev placeret rundt om i Fuglebjerg uden overdækning, indtil de blev afhentet.  

Sådan lyder forklaringen fra Foreningen til Bevarelse af Højbjerg og Omegns Natur og Miljø, der har klaget over svinenes ejermand Søren Hansen.  

quote Vi har talt med ejeren, som har afgivet en logisk forklaring, og vi kan ikke agere på noget, som vi ikke har set

Birgit Hendriksen, veterinærchef i VeterinærØst i Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen har modtaget flere anmeldelser af landmand Søren Hansen fra beboere i Fuglebjerg. Efter den første anmeldelse den 8. marts, tog de dagen efter ud på adressen.

Her var der intet at komme efter. 

- Dyrene var afdækkede, da vi var der, siger Birgit Hendriksen, veterinærchef i VeterinærØst i Fødevarestyrelsen til TV ØST. 

- Vi har talt med ejeren, som har afgivet en logisk forklaring, og vi kan ikke agere på noget, som vi ikke har set, fortsætter veterinærchefen. 

070901_sovende_gris.jpg
Læs også
Nabostrid: Beboere frygter smittefare fra landsmands døde grise
070901_sovende_gris.jpg
Læs også
Nabostrid: Beboere frygter smittefare fra landsmands døde grise

Landmand har ikke gjort noget ulovligt

Landmand Søren Hansen bekræfter overfor TV ØST, at Fødevarestylsen har modtaget klager fra beboere i Fuglebjerg. 

Han har dog deres ord på sin side. 

- Fødevarestylsen har kontrolleret alle forhold, og jeg har ikke gjort noget ulovligt, siger Søren Hansen, landmand i Fuglebjerg. 

Fødevarestyrelsen kan også oplyse, at Søren Hansen har fortalt, at dyrene er placeret væk fra den oprindelige afhentningsplads, fordi der skulle ny belægning på vejen. 

Styrelsen har fundet forklaringen logisk og har derfor ikke foretaget sig noget yderligere i den sag. 

Afgørelsen vækker fortvivlelse

Hos kasseren i Foreningen til Bevarelse af Højbjerg og Omegns Natur og Miljø vækker afgørelsen fra Fødevarestyrelsen fortvivlelse, da TV ØST forelægger udfaldet. 

quote Det er uforståligt, at Fødevarestyrelsen ikke synes, det er værd at gå efter, når reglerne bliver overtrådt

Henrik Paulsen, kasserer i Foreningen til Bevarelse af Højbjerg og Omegns Natur og Miljø

- Det er uforståligt, at Fødevarestyrelsen ikke synes, det er værd at gå efter, når reglerne bliver overtrådt, siger Henrik Paulsen, kasserer i Foreningen til Bevarelse af Højbjerg og Omegns Natur og Miljø. 

Henrik Paulsen henviser blandt andet til Bekendtgørelsen om opbevaring af døde produktionsdyr § 3, stk 2' m.fl., som det også fremgår af foreningens klage til Fødevarestyrelsen.

Det er en kritik af måden, de døde svin er blevet opbevaret på i forhold til at skulle holde ådselædere væk og i forhold til deres placering, som lå væk fra den oprindelige afhentningsplads. 

Derfor er Henrik Paulsen utilfreds med afgørelsen. 

Døde svin fjernet før Fødevarestyrelsens ankomst 

Ifølge anmeldelsen fra Foreningen til Bevarelse af Højbjerg og Omegns Natur og Miljø, som ikke nåede frem før Fødevarestyrelsens besøg, var de døde grise ikke overdækket den 9. marts klokken 09.35.

De døde grise blev samlet op klokken 09.36 af en lastbil, som kørte dem væk. 

Kort tid efter ankom Fødevarestylresen til området fra 10.40 til 11.10.  

Her kunne Fødevarestylelsen ikke se noget ulovligt. Der var altså ingen grise, som lå frit uden overdækning.


Nyhedsoverblik