Fnatudbrud plager Næstved Gymnasium

Der er udbrudt fnat på Næstved Gymnasium, advarer ledelsen i en informationsmail til eleverne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er ubudne gæster på Næstved Gymnasium i øjeblikket. Et udbrud af fnat har nemlig ramt flere af skolens elever, skriver skolens ledelse i en mail til samtlige godt 1.600 elever på skolen.

Det skriver Sjællandske.

- Efter min overbevisning er det ikke mere end et par stykker, der har henvendt sig. Vi skriver ”flere” i mailen, men det er på det niveau. Vi har gjort det, vi altid gør, nemlig at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og orientere eleverne på skolen, siger rektor Susanne Stubgaard til Sjællandske. 

Der er udbrudt fnat på Næstved Gymnasium. Fnatten stammer fra en fnatmide, som giver kraftig kløe og udslæt på huden.
Der er udbrudt fnat på Næstved Gymnasium. Fnatten stammer fra en fnatmide, som giver kraftig kløe og udslæt på huden.
Foto: TV ØST

Skoleledelsen skriver i mailen til eleverne, at de opfordrer alle til at være opmærksomme og komme i behandling, så det kan undgås, at den smitsomme fnatmide spreder sig.

Rektoren på gymnasiet påpeger samtidig, at det er held i uheld, at udbruddet af fnat er konstateret op til vinterferien. Det gør det nemlig lettere at komme fnatten til livs.

Hvad er fnat?