Fnat-angreb koster skole flere hundrede tusind kroner

Kobberbakkeskolen i Næstved blev sidste år ramt af et fnat-angreb, som ventes at koste skolen flere hundrede tusind kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eleverne blev sendt hjem på tidlig juleferie, og skolen blev lukket ned.

Kobberbakkeskolen i Næstved blev i december sidste år ramt af fnat, og det får nu økonomiske konsekvenser for skolen.

quote Der er desværre ingen frie penge

Lars Hoppe Søe (R), formand for Børne- og Skoleudvalget

Efter fnat-angrebet blev der nemlig indsat specialrengøring, hvor over 30 rengøringsfolk gik i gang med at rengøre og desinficere hele skolen.

Nu er regningen for rengøringen af skolens 12.000 kvadratmeter landet, og den lyder på cirka 800.000 kroner.

Det fremgår af skolens årsrapport for skoleåret 2017/2018, som byrådet godkendte tirsdag aften, skriver Sjællandske. Regningen skal Kobberbakkeskolen selv betale.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rengøring på Kobberbakkeskolen.
Rengøring på Kobberbakkeskolen. Foto: TV ØST

- Skolerne har deres egne budgetter, og det skal kunne rumme, når der sker noget uforudset som et fnatudbrud. Der er desværre ingen frie penge, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget, Lars Hoppe Søe (R), til avisen.

130 kom i behandling

Udbruddet af fnat blev ifølge avisen opdaget, da en elev i en specialklasse i Centerafdelingen på Kobberbakkeskolen, afdeling Sydby, var hos lægen og fik det konstateret.

HVAD ER FNAT?

Herefter kom over 130 elever og medarbejdere kom i behandling for fnat.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kobberbakkeskolen.
Kobberbakkeskolen. Foto: TV ØST

I nogle af tilfældene havde smitten udviklet sig til den mere smitsomme norske fnat, der også kaldes skorpefnat. Skolen tog derfor ingen chancer.

Alle elever og medarbejdere blev sendt hjem, og afdelingen på Parkvej blev lukket.

Ekstraregningen betyder, at skolen ifølge avisen samlet har et underskud på 2,1 millioner kroner.