Flyvende franskmænd huserer på Gavnø

En flok franskmænd springer i øjeblikket rundt i trætoppene ved Gavnø Slot. Her er de i gang med at bygge en fohindringsbane i højderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snart kan man ikke bare kigge op på, men også ned fra trætoppene i skoven omkring Gavnø Slot. Her er de nemlig i fuld gang med at bygge en forhindringsbane i højderne.

7 franskmænd er kaldt til for at udføre arbejdet. De klatrer rundt i trætoppene, som var de Spidermans lærlinge, og fastgør de forskellige forhindringer.

- Der bliver noget for alle. Både de mindste i familien og dem, der vil have større udfordringer, fortæller Casper Thane, der er daglig leder af banen.

De flyvende franskmænd har bygget lignende baner over hele Europa og garanterer, at både sikkerhed og fornøjelse er i top.

- Det er rigtig godt, rigtig højt og rigtig sjovt, siger Sebastian Maniglier, der er teamleder fra det franske firma Altus Pro.

Gavnø Go Fly kommer banen til at hedde, og kommer til at bestå af 105 forhindringer i op til 20 meters højde.

Turen i trætoppene kan tages fra den 11. april, når banen officielt åbner.


Nyhedsoverblik