Flyt bybørn på landet

Lokalråd fra de mindre byer i Næstved Kommune mener, politikerne bør tænke anderledes om skolelukninger. Rådene foreslår at lukke skoler i Næstved by i stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Næstved Kommune debatterer politikere, forældre og lokalsamfund for tiden skolelukninger og en ændret områdeledelse i kommunens daginstitutioner.

Lokalråd: Send bybørnene ud på landet
Midt i debatten kommer lokalrådsformænd fra Næstveds omregnsbyer med en ide om at se helt anderledes på skolelukningerne.

- Luk skoler i Næstved By og flyt børnene ud i skolerne på landet. Det foreslår John Kryger, formand for Lokalrådet for Holme-Olstrup og Toksværd i dagens udgave af Sjællandske.

- Man laver ikke attraktive områder for tilflyttere ved at lukke skolerne på landet. Vi bliver nærmest bombet tilbage til start, siger John Kryger til avisen.

Rapport peger på lukning af landsbyskoler

Næstved Kommune har for nylig fået udarbejdet en konsulentrapport, der peger på en ny skolestruktur som følge af et faldende børnetal i kommunen.

Rapporten foreslår blandt andet lukning af Rønnebæk Skole, Karebæk Skole, Hyllinge Skole, Lundebakkeskolens afdleing i Holme Olstrup og Borup Ris Skolen, afdeling Grønbo - alle skoler, der ligger uden for Næstved By.

- Vi forstår ikke, hvorfor man ikke tænker ud af boksen og tilbyder børn fra byen pladser på skolerne i landdistrikterne, siger John Kryger til avisen.


Nyhedsoverblik