Flertal vil genåbne lukket vej

Et flertal i Næstved Byråd vil have forbundet Kalbyrisvej med Næstved igen. Den direkte vej til Næstved blev lukket i 2011.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget i Næstved kommune har nemlig besluttet igen at skabe forbindelse til Næstved via Kalbyrisvej.

Det skriver Sjællandske.

Endnu venter den formelle beslutning i Byrådet – og samtidig har man ikke fundet en model for, hvordan regningen skal betales.

Planen er, at lave én tilkørselsrampe til omfartsvejen Ring Øst. Man kommer altså kun til at måtte dreje til højre på stedet.

Kalbyrisvej blev spærret ved anlæggelsen af omfartsvejen, da en bilbro over omfartsvejen blev ændret til en cykelbro.

Planen om nu igen at skabe forbindelse til Næstved ventes at koste mindst én million kroner.

Op mod 400 mennesker kan få glæde af den hurtigere adgangsvej til Næstved – men langt fra alle er lige glade for ændringen. En del naboer frygter megen trafik på strækningen, hvis den forbindes til omfartsvejen.


Nyhedsoverblik