Flertal i Næstved Byråd vil hjælpe flygtningebørn

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), har kastet sig ind i kampen for at hjælpe flygtningebørn på den græske ø Lesbos - flertal bakker op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S) havde sat et usædvanligt udenrigsforslag på Næstved Byråds dagsorden tirsdag aften. En opfordring til regeringen om at modtage børn fra den nu nedbrændte Moria-lejr på Lesbos, hvor han vil forsøge at råbe udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) op i håb om, at Danmark vil tage imod nogle af børnene.

Borgmesteren har reageret på en henvendelse fra Mellemfolkeligt Samvirke, som et stort flertal i Næstved Byråd støttede op om tirsdag aften.

Carsten Rasmussen sagde ikke selv meget om baggrunden for, at han nu vil sende en besked til regeringen og meddele, at Næstved Kommune er parat til at tage imod børn fra den omstridte lejr, hvis Folketinget beslutter, at Danmark skal modtage flygtninge fra området. Men han fik masser af ros for initiativet.

I 2015 nåede en gruppe flygtninge til fods den danske grænse. Dengang fik mange kommuner travlt med at opføre boliger til flygtninge - boliger, som siden er taget ned igen - men nu vil blandt andre Næstved Kommune tage imod flygtningebørn, fra den græske ø Lesbos. Beslutningen herom er dog et landspolitisk anliggende.
I 2015 nåede en gruppe flygtninge til fods den danske grænse. Dengang fik mange kommuner travlt med at opføre boliger til flygtninge - boliger, som siden er taget ned igen - men nu vil blandt andre Næstved Kommune tage imod flygtningebørn, fra den græske ø Lesbos. Beslutningen herom er dog et landspolitisk anliggende. Foto: TV2 ØST

- Jeg håber, at Folketinget snart bliver enige om at tage imod nogle af børnene. Både af hensyn til børnene og i solidaritet med Grækenland, der bliver oversvømmet med flygtninge. Vi må vise, at vi er villige til at hjælpe, lød det fra Helge Adam Møller (K).

Stik imod regeringen

Der var også roser til Carsten Rasmussen fra partikollegaen Michael Perch (S):

- Det her er en mulighed for at bruge vores politiske netværk af hensyn til børnene. Vi sender et signal til Christiansborg om, at vi er villige til dele vores velstand. Vi er villige til at tage vores del, sagde han.

quote Det er sjældent, man oplever at blive overhalet venstre om af borgmesteren

Thor Temte (EL), Næstved Byråd

Borgmesterens initiativ er stik imod regeringens og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes politik, der vil hjælpe flygtninge og immigranter i deres nærområde. Det fik en kommentar med på vejen fra Thor Temte (EL).

- Det er sjældent, man oplever at blive overhalet venstre om af borgmesteren. Vi er meget glade for forslaget og støtter det varmt.

Læs også
Flygtningeboliger i Næstved kostede 12 millioner - nu er de solgt for 0 kroner
Læs også
Flygtningeboliger i Næstved kostede 12 millioner - nu er de solgt for 0 kroner

Moria-lejr på Lesbos brændte i begyndelsen af september. Den rummede omkring 12.000 beboere. Flere observatører og blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke beskriver forholdene i den nyetablerede lejr som kummerlige med dårlige telte og ringe hygiejniske forhold.

- Vi skylder børnene, at vi sender et signal til Christiansborg om, at vi gerne vil tage et ansvar, sagde Tina Højlund Pedersen (S).

Også Lars Hoppe Søe (R) var på banen.

Ifølge Lars Hoppe Søe (R) burde Danmark for længst have modtaget flygtninge fra Grækenland.
Ifølge Lars Hoppe Søe (R) burde Danmark for længst have modtaget flygtninge fra Grækenland. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

- Ros til borgmesteren. Vi burde for længst have modtaget flygtninge fra Grækenland. Det er vigtig vi får sendt et signal til landspolitikerne, lød det fra den radikale politiker.

Ikke en sag for byrådet

Men det var langt fra alle, der var imponerede over signalet fra Næstved Byråd tirsdag aften.

- Det her er ikke en kommunal sag. Det er en landspolitisk sag, sagde Githa Nelander (Nye Borgerlige) og fortsatte:

- Nye Borgerlige vil ikke være nyttige idioter for hverken menneskesmuglere eller Mellemfolkeligt Samvirke. Hvis vi åbner vores grænser, bidrager vi bare til de sydlige lande bliver oversvømmet af endnu flere immigranter, fordi der bliver åbnet op til resten af Europa, sagde hun.

Githa Nelander, der i sommer blev medlem af Nye Borgerlige, frygter at man ved at hjælpe flygtningebørn til Danmark øger incitamentet for menneskesmugling til Europa.
Githa Nelander, der i sommer blev medlem af Nye Borgerlige, frygter at man ved at hjælpe flygtningebørn til Danmark øger incitamentet for menneskesmugling til Europa. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Søren Revsbæk (V) advarede flertallet i byrådet.

quote Der er en hårfin grænse mellem, at ville være medmenneskelighed og så hykleri

Søren Revsbæk (V), Næstved Byråd

- Der er en hårfin grænse mellem, at ville være medmenneskelighed og så hykleri. Det er nemt at stå og sige, at Næstved skal modtage flygtningebørn, når det ikke er noget, byrådet bestemmer eller har indflydelse på, fastslog han og opfordrede i stedet sine politiske kolleger til at sende penge til Unicef, der hjælper flygtninge på øen med blandt andet varme tæpper.

Del af en kampagne

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale og Konservative stemte for at sende et signal til regeringen. Nye Borgerlige stemte imod, mens Venstre undlod at stemme med henvisning til, at sagen ikke hørte til i byrådet.

Forsøget på at få kommunerne til at melde, at de er klar til at modtage børn fra Lesbos er en del af en landsdækkende kampagne. Hidtil har mange kommuner takket nej. Blot 11 kommuner har sagt ja til at henvende sig til regeringen.

Søren Peter Foldberg samler ind for Dansk Flygtningehjælp
Læs også
Danskerne giver mindre til flygtninge
Søren Peter Foldberg samler ind for Dansk Flygtningehjælp
Læs også
Danskerne giver mindre til flygtninge

I Slagelse blev forslaget stemte ned. I Odsherred afviste et stort flertal overhovedet at behandle forslaget. Mens flertallet af politikere i både Holbæk og Ringsted kommuner blev enige om en blød formulering om, at det er regeringen og Folketinget, der bestemmer, men at kommunerne nok skal tage sin del af flygtningebørnene, hvis det bliver aktuelt.


Nyhedsoverblik