Fredag eftermiddag er en mand fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Han og en makker var ude at fiske i en jolle ved Karrebæksminde, da han pludselig faldt livløs om i båden, skriver eb.dk.
- Vi får en meddelelse fra en mand, der er ude i en jolle med en makker. Hans makker er pludseligt faldet livløs om på dækket, siger den vagthavende ved Søværnets Operative Kommando (SOK).
SOK sendte et redningshold ud for at finde de 2 fiskere, mens en mand fra land får den livløse fiskers makker til at yde førstehjælp.
Det er lige nu uvist, hvad mandens tilstand er.