Fire personer kæntret i kano

Fire personer er blevet reddet op af det kolde vand i Tystrup sø nordvest for Næstved efter at være væltet i kano.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet og en redningshelikopter har reddet fire personer op fra Tystrup Sø nordvest for Næstved. De var ifølge vagthavende hos Sorø Brandvæsen kæntret med to kanoer. 

De fire personer har ligget i vandet i cirka en halv time, men nu er de alle sammen i land og har det godt. De skal ikke på hospitalet.

Det er nogle forbipasserende på land, der slog alarm.