¨

Fejl kostede menneskeliv

Foto: TV ØST

73-årige Bent Andersen døde på grund af fejl på Næstved Sygehus. Det slår Patientforsikringen fast.

OBS: Der er er rettelser til denne artikel! Se her...

Næstved Sygehus levede ikke op til deres pligt, da Kim Andersens 73-årige far sidste år blev akut indlagt og døde.

Kim Andersens far måtte nemlig vente flere timer på at blive tilset af en læge og det var en alvorlig fejl, som blev fatal – det har de efterladte nu på papir på fra Patientforsikringen.

- Det her, det er det tætteste, vi kommer på retfærdighed, fortæller Kim Andersen.

Den 73-årige år faldt pludselig om i sit hjem tilbage i juli 2012 med kramper. Han blev kørt til Næstved Sygehus med fuld udrykning, men han blev ikke tilset af nogen læge ved ankomst eller de næste fire timer. Og det var først lige inden Kim Andersens far døde, at man fandt ud af, at der var gået hul på hans kranspulsåre og at han forblødte indefra.

- Og selvom vi flere gange gør opmærksom på, at den er rivende gal, så passer det bare ikke ind i deres skemaer, siger Kim Andersen.

Dén fejl har Patientforsikringen nu givet familien medhold i. Og så skriver de også, at Kim Andersens far sandsynligvis kunne have overlevet, hvis der havde været en læge tilstede i ambulancen.

Familien har nu fået tilkendt erstatning fra Region Sjælland.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App