Farlig medicin tabt på cykeltur - Politiet efterlyser blå mappe

En mappe indholdende medicin efterlyses af Sydsjælland og Lolland-Falster Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En uheldig borger i Haslev har her til eftermiddag tabt en mappe indeholdende piller.

Politiet har bragt en efterlysning af mappen. Ole Hald, politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi, siger til TV2 ØST om efterlysningen:

- Det er noget metadon-præparat, som vi helst skal have tilbage i rette hænder igen. Det er tabt i forbindelse med en person har cyklet på strækningen Søndre Jernbanevej ved Marielunden i Haslev.

- Man har ledt ruten igennem uden at finde det.

Derfor formoder politiet, at mappen er blevet fundet, og man håber nu, at den person, som måtte have fundet mappen, kontakter politiet på 1-1-4, så mappen kan komme retur til ejermanden.

Ifølge Ole Hald er mappen formentlig en såkaldt doseringsæske med et blåt omslag.

Metadon er blandt andet brugt som et stærkt smertelindrende præparat og er således ikke ufarligt i de forkerte hænder. Derudover bruges præparatet også til behandling af narkomaner.


Nyhedsoverblik