Far og datter dømt for dokumentfalsk

Far og datter fra Næstved er ved Retten i Næstved fundet skyldige i dokumentfalsk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 51-årig mand og hans 19-årige datter er blevet dømt for dokumentfalsk ved Retten i Næstved. Det skriver Sjællanske.

Faren anskaffede et falsk sygesikringsbevis og kørekort til sin dengang 17-årige datter, da han ferierede i Thailand.

Datteren blev opdaget af en dørmand på diskotek Crazy Daisy, da hun forsøgte at få adgang med den falske legitimation tilbage i 2014.

Den unge kvinde er blevet dømt til 20 dages betinget fængsel, hvorimod hendes far ikke fik en tillægsstraf til de knapt tre år, han pt. afsoner. Faderen sidder inde for at have dyrket knapt 3.000 ulovlige skunkplanter i en kostald i Menstrup samt at have brugt el for 433.000 kroner udenom elmåleren og have opbevaret en taske med skydevåben og ammunition.


Nyhedsoverblik