Familieklasser redder børn fra at mistrives: - Jeg får en glad dreng hjem fra skole hver dag

I Næstved Kommune har de en af landets største familieklasseafdelinger, hvor fire vejledere hjælper mellem 25 og 30 familier om ugen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Børn, der ikke trives i skolen, kan få hjælp i en såkaldt familieklasse.

Her bliver børnene og deres familier hjulpet af familievejledere til at kunne fungere både i skolen og derhjemme - og det virker.

I Næstved kommune har de en af landets største familieklasseafdelinger på Kobberbakkeskolen, hvor fire fuldtidsvejledere hjælper mellem 25 og 30 familier om ugen.

- Der er børn, der bliver mobbet, der er børn, der mistrives, der bliver mobbet – har det svært i klassen, siger Peter Madelung, der er en af familievejlederne.

quote Vi får ikke nogle beskeder med hjem om, at der sker noget derover

Heidi Vestergaard, mor 

En glad dreng igen

Forældre og deres børn mødes i familieklassen, efter børnenes almindelige skoleundervisning er slut. Dagen begynder med, at forældrene sidder og hjælper deres børn med lektierne.

- Det er sådan lige den connection – en god, blød opstart på dagen, siger Peter Madelung.

Et af børnene er David, som går i 3. klasse. Han har haft svært ved at lege med de andre børn.

- Det er det, når spillereglerne tit bliver lavet om i skolegården. Og det gør de jo – børn laver hele tiden om på reglerne, og det har han svært ved at håndtere, siger Heidi Vestergaard, Davids mor.

Efter David og hans mor er begyndt i familieklassen går tingene nu den rigtige vej.

- Vi får ikke nogle beskeder med hjem om, at der sker noget derover. Hun siger, at det går bedre. Og jeg får en glad dreng hjem fra skole hver dag, siger Heidi Vestergaard. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det går nu den rigtige vej for David, fortæller hans mor, Heidi Vestergaard.
Det går nu den rigtige vej for David, fortæller hans mor, Heidi Vestergaard.

Den positive historie i fokus

Jonathan er på relativt kort tid i familieklassen allerede på rette vej.

- Han er blevet dygtigere i skolen. Både med at sidde og lytte til læreren og håndtere alle de krav og udfordringer, man bliver stillet overfor, når man starter i skole, siger Tim Larsen, far til Jonathan. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Tim Larsen, der er far til Jonathan, fortæller, at det allerede går fremad med Jonathan, efter de er begyndt i familieklassen.
Tim Larsen, der er far til Jonathan, fortæller, at det allerede går fremad med Jonathan, efter de er begyndt i familieklassen.

Netop det positive vægtes højt i familieklassen. Blandt andet når forældrene skriver gode historier om de andre børn.

- Den ryger i en mappe over til skolen til de lærere, som måske sidder lidt fast i, at her kommer den uartige elev – som ligesom ser, at her er lys og en god side. Så får vi transporteret den gode historie over i hverdagen, siger Peter Madelung.


Nyhedsoverblik