Fængselsdom: Værkstedshumor var grov vold

Retten i Næstved idømte mandag en 23-årig mand fem måneders fængsel for at have begået vold mod to af sine ansatte på et værksted i Vestsjælland. Selv forklarede han, at der var tale om drillerier.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 23-årig mand fra Vestsjælland blev mandag ved Retten i Næstved idømt fem måneders betinget fængsel for grov vold mod to af sine yngre ansatte. Volden bestod blandet af kast med brandfarlige væsker mod kroppen, som tiltalte efterfølgende antændte, kvælertag, påførsel af brandmærke med varmt jernrør samt knivhug i fingeren i forbindelse med opvask.

Tiltalte nægtede at have begået vold, men erkendte, at der foregik drillerier på værkstedet og mente, at det var den almindelige jargon på et værksted.

- Dommen sender et tydeligt signal om, at der er grænser for værkstedshumor. Særligt som chef har man ansvaret for, at de ansatte føler sig trygge og godt tilpas på arbejdspladsen. Det faktum, at det var chefen, der udsatte sine ansatte for den grove vold, fandt retten var en skærpende omstændighed, lød det efterfølgende fra anklagerfuldmægtig Sandra Thejlade Sessa.

Med til de fem måneders fængsel følger vilkår om samfundstjeneste.


Nyhedsoverblik