Eventmager smækker med døren i Arena Næstved: Har ikke tillid til ledelsen

Den tidligere Venstre-politiker, Flemming Jay, stopper som specialkonsulent i Arena Næstved. Han har ikke tillid til ledelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arena Næstved er igen ramt af turbulens.

Efter kun et halvt år stopper specialkonsulent Flemming Jay på grund af manglende tillid til ledelsen.

Den tidligere venstrepolitiker udtaler til TV ØST, at han er skuffet over manglende orientering om arenaens store satsning, teaterkoncerten Evita.

-Jeg har afsluttet min kontrakt med Arena Næstved på grund af mistillid til den daglige ledelse, siger Flemming Jay til TV ØST

Ifølge Flemming Jay selv holdt han de indledende møder om teaterkoncerten Evita og orienterende jævnligt ledelsen om processen.

Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmester kræver ændringer i Arena Næstved
Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmester kræver ændringer i Arena Næstved

- Men så kobler man mig pludselig fra arbejdet uden at orientere mig, fortæller den tidligere eventkonsulent og tilføjer:

- Jeg kan ikke arbejde et sted, hvor man illoyale over for hinanden. Det er ikke en personlig sag. Jeg kan bare ikke leve med den salgs handlinger, og derfor må jeg stoppe samarbejdet. 

Vil ikke diskutere personalesager

Halinspektør Kim Petersen fortæller til TV ØST, at han ikke ønsker at diskutere personalesager offentligt.

- Vi har lavet en fælles aftale om, at han stopper, siger Kim Petersen

Flemming Jay har tidligere udtalt sig kritisk om Arena Næstved, og netop derfor blev han hentet ind til jobbet I sommeren 2016. 

Nu skal bestyrelsen i Arena Næstved tage stilling til, hvorvidt de skal ansætte en ny eventkonsulent.

TV ØST har forgæves forsøgt at få en kommentar for bestyrelsesformand i Arene Næstved, Carsten Haurum.

Arena Næstved i aftensol
Læs også
Arena Næstved storsatser: EVITA skal sætte os på landkortet
Arena Næstved i aftensol
Læs også
Arena Næstved storsatser: EVITA skal sætte os på landkortet

Nyhedsoverblik