Bombetrussel ved Retten i Næstved

Retten i Næstved blev torsdag morgen evakueret og spærret af. Politiet fandt ikke noget mistænkeligt, og man søger nu en afsender.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har været massivt til stede ved Retten i Næstved, som torsdag morgen er blevet evakueret og spærret af.

Det er en bombetrussel, der har ført til evakueringen.

Klokken 12.00 meddeler politiet, at de nu er færdige med at gennemgå bygningerne ved Retten i Næstved, efter at der torsdag morgen blev anmeldt en bombetrussel.

- Der er ikke fundet noget mistænkeligt, oplyser de i en pressemeddelelse. 

Politiet betragter sagen med stor alvor, og arbejder nu videre med at identificere den gerningsmand, der stod bag. 

Rettens bygninger er evakueret

Anmeldelsen indløb klokken 08.21, oplyser politiet.

Rettens lokaler blev evakueret, imens politiet gennemgik bygningerne.

I en pressemeddelelse skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at sagen betragtes med stor alvor, og man arbejder på at finde frem til afsenderen af truslen.

Tirsdag i sidste uge modtog Retten i Glostrup en bombetrussel. Ved den lejlighed blev der spærret af ved bygningerne på Stationsparken i Glostrup, hvor Retten ligger.

Det viste sig at være en tom trussel.

Opdatering
Clock06. aug 2020, kl. 12:05
Artiklen er opdateret med nye oplysninger. Politiet har ikke fundet noget mistænkeligt.

 


Nyhedsoverblik