Et kilo kokain: 23-årig fra Næstved fængsles i fire år

En 23-årig mand skal fire år bag tremmer, efter at han torsdag blev sigtet for narkosalg i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et kilo kokain. Så meget har en 23-årig mand fredag erkendt at have solgt, til forskellige personer i Næstved.

Narkosalget stoppede, da han torsdag blev anholdt i forbindelse med en større politiaktion i Næstved og på andre lokaliteter i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds.

Den 23-årige, som ifølge TV2 ØST's oplysninger har Bandidos-relationer, blev fredag fremstillet i et grundlovsforhør, der førte til en straksdom på fire års fængsel. En dom, den unge mand valgte at modtage.

Læs også
Lukket rockerborg skaber glæde: - De hører ikke til her, hvor børn render rundt
Læs også
Lukket rockerborg skaber glæde: - De hører ikke til her, hvor børn render rundt

Hos politiet er specialanklager Susanne Bluhm godt tilfreds med den hurtige dom.

- Det er alvorlig kriminel handling, når man over en længere periode sælger meget store mængder narkotika til borgerne, siger specialanklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politi Bandidos Næstved
Foto: Lind Foto

Kvinde på fri fod igen

I forbindelse med ransagningerne torsdag blev en 27-årig kvinde også anholdt. Anklagemyndigheden valgte dog ikke at kræve kvinden varetægtsfængslet, og derfor blev hun løsladt efter retsmødet.

Under torsdagens politiaktion foretog politiet blandt andet ransagninger af Bandidos' klubhus på Ringstedgade i Næstved, hvor et stort antal betjente var mødt op.

Skudepisode ved Østre Ringvej i Næstved 13. nov 2017
Læs også
Fik 11 års fængsel - men landsretten frifinder tidligere Bandidos-leder
Skudepisode ved Østre Ringvej i Næstved 13. nov 2017
Læs også
Fik 11 års fængsel - men landsretten frifinder tidligere Bandidos-leder

Ifølge TV2 ØST's oplysninger blev den 23-årige mand og 27-årige kvinde dog ikke anholdt ved klubhuset, men på andre steder tidligere på dagen. Den 23-årige har dog Bandidos-relationer og var iført en Bandidos-kasket til fredagens retsmøde. Billeder fra stedet viser desuden, at politiet gjorde brug af deres narkohunde under ransagningen af klubhuset.

Bandidos-klubhuset i Næstved har flere gange før været genstand for politiets opmærksomhed. Det skete blandt andet sidste år, hvor tre klubhuse med direkte eller indirekte relationer til Bandidos blev lukket af politiet for at dæmme op for en konflikt mellem Bandidos og bandegrupperingen NNV. 


Nyhedsoverblik