Elefanter på årlig strandtur

Traditionen tro spadserer Cirkus Arenas fire afrikanske elefanter i dag over Græshoppebroen til Enø. En begivenhed, der normalt trækker mange tilskuere til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Havet ved Karrebæksminde byder i dag på nogle mere utraditionelle badegæster end normalt. Kl. 10 mandag formiddag kan man nemlig overvære fire store Cirkus Arena-elefanters spadseretur fra Karrebæksminde til Enø. Sidste år tiltrak begivenheden godt 4000 tilskuere.

Turen går over Græshoppebroen og igennem Smålandshavet, der med sine godt 19 grader har en ifølge Cirkus Arena ideel temperatur for de ellers kuldeskære afrikanske elefanter.

Flokken af elefanter består af tre hunelefanter og hanelefanten Mambo, som fører an. Efter badeturen giver elefanterne en lille opvisning på stranden, inden turen går videre til cirkuspladsen, hvor elefanterne hviler inden aftenens forestilling.


Nyhedsoverblik