Ejer af Næstved Boldklub idømt bøde og karantæne for ulovligt spil

Spil på egne eller egen ligas kampe er ulovligt, og det burde klubejeren i Næstved have vidst. Det koster ham nu 10.000 kroner i bøde og karantæne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10.000 kroner i bøde og udelukkelse fra enhver aktivitet i regi af Dansk Boldspil-Union i to måneder.

Det er straffen til Fabian Ernst, der er medejer af Næstved Boldklub, for en række spil, han foretog i efteråret 2019.

quote Nævnet finder, at det er en skærpende omstændighed, at indklagede som klubejer har foretaget de omhandlede spil

Matchfixingnævnet, Dansk Idrætsforbund

Spillene gik på en enkelt af klubbens egne kampe samt fire andre kampe i klubbens egen liga.

Den slags spil strider mod Dansk Idrætsforbunds lovregulativ om matchfixing, som gælder, når man deltager i idrætskonkurrencen, hvilket blandt andet gør sig gældende, når man ejer klubben.

- Nævnet finder, at det er en skærpende omstændighed, at indklagede som klubejer har foretaget de omhandlede spil, står der i Matchfixingnævnets kendelse.

Indrømmer ulovligt spil

Klubejeren fik ikke det store ud af spillet, set i lyset af indskuddet på cirka 19.500 kroner. Fabian Ernst vandt kun på en enkelt kamp, hvilket indbragte en gevinst på 1.600 kroner.

Spillene blev foretaget i perioden april til oktober 2019 hos Betway, hvorfra Dansk Boldspil-Union modtog indberetningen om Fabian Ernsts spil på kampe i egen liga, som derefter blev indbragt for Matchfixingnævnet.

Den tidligere tyske landsholdsspiller og mangeårige Bundesliga-spiller, og som bor i Hannover, er også bestyrelsesformand for selskabet, der ejer boldklubben. Han har overfor Dansk Idrætsforbunds Matchfixingsekretariat erkendt sin ugerning.

Næstved Boldklub
Læs også
Nye tyske ejere vil føre Næstved op i Superligaen
Næstved Boldklub
Læs også
Nye tyske ejere vil føre Næstved op i Superligaen

- Indklagede har over for Matchfixingnævnet anført, at han erkender forseelsen og ikke har indvendinger mod den af sekretariatet påståede sanktion, og at han ikke ønsker mundtlig behandling af sagen i Matchfixingnævnet, står der i afgørelsen.

- Spil fortaget som en hobby

Fabian Ernst blev en del af ejerkredsen i Næstved Boldklub i januar 2019. Til Sjællandske og sportsnyhedssiden Bold.dk har Fabian Ernst fremsendt en kommentar til afgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår:

- I slutningen af 2019 blev jeg opmærksom på en sag, der relaterede sig til betting. I den forbindelse vil jeg gerne bekræfte sagens rigtighed, men jeg vil også understrege, at disse spil var blevet foretaget udelukkende som en hobby og ikke med det formål at underminere ligaen, vores hold, eller modstandere, lyder det fra Fabian Ernst, der også oplyser, at han regelmæssigt spiller på flere sportsgrene, hold og begivenheder som en form for fritidsbeskæftigelse.

Næstved Boldklub
Læs også
Nedrykningstruet fodboldklub jubler over grønt lys til genstart: - Det betyder alt for os
Næstved Boldklub
Læs også
Nedrykningstruet fodboldklub jubler over grønt lys til genstart: - Det betyder alt for os

Han påpeger endvidere at han spillede i eget navn, og at spillet på klubbens egen kamp var til fordel for Næstved Boldklub, hvilket ifølge klubejeren beviser, at:

- Mine handlinger var på ingen måde beregnet til at opnå en unødig fordel i nogen form, skriver han til de to medier.

Næstveds kamp mod Køge Boldklub, som blev spillet 15. september 2019, endte 1-1.


Nyhedsoverblik