Efterlyst mand fundet i god behold

Politiet leder efter en 51-årig mand, der er forsvundet i Næstved. Det er den anden person på et døgn, som er blevet væk fra et kommunalt drevet tilbud på Marksvej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdateret: Den 51-årige mand, der lørdag blev efterlyst af Sydsjællands Politi, er nu tilbage på den kommunale institution på Marskvej i det vestlige Næstved, hvor han bor. Manden blev spottet i centrum af Næstved og er fundet i god behold, oplyser Sydsjællands Politi.

Har du set en midaldrende mand iført en mørk jakke af strik og en ternet skovmandsskjorte? Så hører Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gerne fra dig.

Siden natten til lørdag har 51-årige Palle B. Hansen været forsvundet fra plejehjemmet Marskgården på Marskvej i det vestlige Næstved.

Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at finde manden.

- Vi har slet ingen idé om, hvor han kan være gået hen. Overhovedet, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Eftersøgt mand fundet død

Betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var i løbet af lørdagen været ude at lede i området omkring plejehjemmet.

- Men vi har ikke fundet noget, og han er mobil, så han kan komme omkring. Så vi har slet ikke noget at gå efter, fortæller vagtchefen.

Derfor opfordrer politiet borgere til at tjekke have, udhus, garage, opgang og kælder. 

HELIKOPTER.jpg
Læs også
52-årig fundet død ved kanal
HELIKOPTER.jpg
Læs også
52-årig fundet død ved kanal

Det er faktisk weekendens anden eftersøgning af en person, som er forsvundet fra et kommunalt drevet tilbud på Marksvej. Den 51-årige menes at være tilknyttet kommunens døgnbemandede bofællesskab Marskgården, mens den anden person forsvandt fra De Midlertidige Pladser Marskvej, Næstved Kommunes tilbud til borgere med behov for rehabilitering og genoptræning, natten til lørdag.

Han blev dog senere fundet død ved kanalen i Næstved. Politiet vurderer ikke, at der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet.

Den eftersøgte beskrives som

  • Cirka 160 cm. høj
  • Spinkel
  • Iført mørk jakke af strik, ternet skovmandsskjorte, mørke bukser og mørke kondisko

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Præcisering
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste i en tidligere udgave af denne artikel, at den 51-årige mand var forvundet fra De Midlertidige Pladser Marskvej, Næstved Kommunes tilbud til borgere med behov for rehabilitering og genoptræning. Det er dog ikke korrekt. Den 51-årige forsvandt fra en anden kommunal afdeling på Marksvej.

Nyhedsoverblik