Efter Knæk Cancer-indsamling - nyt forskningscenter skal bekæmpe ulighed i kræftforløb

Ressourcestærke mennesker har større chance for at overleve kræft. Men nu indvies nyt forskningscenter, der skal bekæmpe ulighed i kræftforløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du en lang uddannelse bag dig? Tjener du godt, og bor du sammen med en partner?

Ja, så er dine chancer for at klare dig godt igennem et kræftforløb bedre, end hvis du bor alene, har en kort uddannelse og er lavtlønnet.

Det viser en lang række undersøgelser, og det er den ulighed, som Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, COMPAS, skal arbejde for at mindske.

quote Vi kan se, det eksisterer, og at det er et problem

Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge for kræftafdelingen i Region Sjælland

- Forskningscenteret er til for at hjælpe os med at udvikle måder at tage fat om det her problem, der hedder ulighed i kræft. Vi kan se, det eksisterer, og at det er et problem. Vi ved bare ikke præcis, hvad vi skal gøre for at afhjælpe det, siger Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge for kræftafdelingen i Region Sjælland.

Læs også
Kræftsyg kvinde blev afvist af Ringsted Sygehus: - Det er forrykt
Læs også
Kræftsyg kvinde blev afvist af Ringsted Sygehus: - Det er forrykt

Center skal ligge i Næstved – forskning i hele landet

Centret er etableret med 20 millioner kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2018, og blev tirsdag indviet med et symposium på Sjællands Universitetshospital, hvor centret hører til.

- Vi er enormt stolte af at være dem, der får lov til at huse det. Vi kommer til at åbne med en masse forskellige forskningsprojekter hen over hele landet, og en del af dem ligger også med udgangspunkt her i Næstved i Region Sjælland, siger ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen.

To af finalisterne i konkurrence om Knæk Cancer-blomst
Læs også
Stem på din favorit - hvem har lavet den bedste Knæk Cancer-blomst?
To af finalisterne i konkurrence om Knæk Cancer-blomst
Læs også
Stem på din favorit - hvem har lavet den bedste Knæk Cancer-blomst?

Artiklen fortsætter under billedet. 

Ifølge ledende overlæge for kræftafdelingen i Region Sjælland, Mads Nordahl Svendsen, vil der være forskningsprojekter over hele landet.
Ifølge ledende overlæge for kræftafdelingen i Region Sjælland, Mads Nordahl Svendsen, vil der være forskningsprojekter over hele landet. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft bliver forankret i Region Sjælland, mens forskningen vil finde sted landet over.

- Centret har sin kerne her i Næstved på klinisk og onkologisk afdeling i Region Sjælland, men der foregår forskningsaktiviteter rundt om i hele landet. Vi samarbejder med en række dygtige eksperter inden for kræftforskning, hvor vi ser på tværs af specialer og ekspertiser for at se, hvad vi kan gøre for at ændre på det her, siger Susanne Oksbjerg Dalton, professor i klinisk onkologi i Region Sjælland og leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft.

Ulighed i alle aspekter af kræftforløbet

Selv om stadig flere overlever kræft, så har socialt sårbare patienter ikke haft samme gavn af udviklingen. Og uligheden ser ud til at blive større og større. Det skal det nye forskningscenter nu lave om på.

quote Det er sådan, at i Danmark, at hvis man har en kort uddannelse eller lav indkomst eller man bor alene, så klarer man sig ikke så godt, hvis man får kræft

Susanne Oksbjerg Dalton, leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

- Det er sådan i Danmark, at hvis man har en kort uddannelse eller lav indkomst eller man bor alene, så klarer man sig ikke så godt, hvis man får kræft, som hvis man har en høj uddannelse, en høj indkomst eller man bor med en partner. Det har vi lavet rigtig mange undersøgelser, der viser, siger Susanne Oksbjerg Dalton, leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft.

- Det viser, at der er ulighed i alle aspekter af kræftforløbet. Det, vi skal i det her nye forskningscenter, er at arbejde med nogle løsninger og indsatser, der skal prøve at afhjælpe det her, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Forskning viser, at der er ulighed i alle aspekter af kræftforløbet, fortæller Susanne Oksbjerg Dalton, der er leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft.
Forskning viser, at der er ulighed i alle aspekter af kræftforløbet, fortæller Susanne Oksbjerg Dalton, der er leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Konkrete værktøjer der virker

Målet er at finde helt konkrete værktøjer, der kan skabe mere lighed i kræftbehandlingen.

- Det, som forskningscentret kan være med til, er at samle viden fra hele Danmark og koordinere det, så vi kan blive bedre til at gøre det på en måde, så det vi gør også ved, at det virker. Der er mange gode måder at gøre det på. Men det afgørende er jo, at det virker, siger ledende overlæge fra kræftafdelingen, Mads Nordahl Svendsen.

Heino Knudsen
Læs også
Region Sjælland ændrer praksis efter kræftskandale på Ringsted Sygehus
Heino Knudsen
Læs også
Region Sjælland ændrer praksis efter kræftskandale på Ringsted Sygehus

quote Det, som forskningscenteret kan være med til, det er at samle viden fra hele Danmark og koordinere det

Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge for kræftafdelingen i Region Sjælland

Der er allerede seks konkrete temaer, som skal belyses. Blandt andet vil forskerne se nærmere på, hvordan man kan tænke nyt i forhold til arbejdsrutinerne på afdelingerne, hvordan man kan støtte patienterne gennem komplekse behandlingsforløb, bakke patienterne op i en sundere livsstil, forberede dem bedst muligt til behandlingen samt sikre en mere lige adgang til rehabilitering og palliativ behandling.

- Vi bliver nødt til at lave en masse kvalitativ forskning, hvor vi går ud og snakker med patienterne og følger dem rundt på afdelingen for at se, hvad det er, der sker i mødet mellem patient og sundhedspersonale. Hvad sker der, når det går godt, og hvad sker der, når det ikke går så godt? fortæller professor og leder af COMPAS, Susanne Oksbjerg Dalton.

Mindre ulighed kan sikre 11.000 patienters overlevelse

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det helt essentielt for det kommende arbejde, at patienterne inddrages, og at løsningerne udvikles i tæt samarbejde med dem og sundhedspersonalet. Det skal hjælpe til at finde ud af, hvor forskelsbehandlingen opstår og på at tænke nyt i forhold til de ting, som bidrager til den sociale ulighed.

- Jeg er ret sikker på, at vores patienter vil kunne mærke, at vi har en opmærksomhed på social ulighed og socioøkonomisk ulighed i kræft, siger ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen.

Hvis det på sigt lykkes at kæmpe uligheden til livs, vil det ifølge lederen af forskningscentret få stor betydning.

- Det er rigtig vigtigt. Hvis vi kunne udligne den ulighed, vi ser i kræftoverlevelsen i Danmark, så ville 22 procent af de personer, der er døde inden for fem år, stadig være i live. Det er mere end 11.000 kræftpatienter, der stadig ville være i live efter fem år, siger leder Susanne Oksbjerg Dalton.


Nyhedsoverblik