DSB indsætter aftentogbusser på strækning de næste fire måneder

Mellem Roskilde, Køge og Næstved skal du de næste fire måneder med togbus, hvis du rejser om aftenen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Banedanmark er i fuld gang med at etablere en jernbane, hvor der kan køre højhastighedstog mellem København, Køge og Næstved.

De næste fire måneder er Banedanmark i gang med at elektrificere strækningen mellem Roskilde, Køge og Næstved. Det får konsekvenser for de passagerer, der skal rejse om aftenen på strækningen.

Giver længere rejsetid

I aftentimerne fra og med den 31. juli til og med den 6. december vil togene på strækningen nemlig blive erstattet med togbusser.

Det oplyser DSB.

Togbusserne betyder, at der vil være længere rejsetid end normalt.

Togbusserne holder følgende steder:

  • Køge Movias stoppested på Østre Banevej
  • Herfølge: Forpladsen ved stationen (Stationsvej)
  • Tureby: Forpladsen ved stationen (Turebyvej)
  • Haslev: Forpladsen ved stationsbygningen (Stationspladsen)
  • Holme-Olstrup: Busstop ved hovedvejen 200 m fra stationen
  • Næstved Nord: Foran stationen (Gl. Holstedvej)
  • Næstved: Banegårdspladsen (ved gangbroen)

Værd at vide, når du skal med Togbus