DR Big Band giver intimkoncert - spiller guld fra arkiverne

Torsdag aften står i jazzens tegn i på Ungdomsprojekt-huset JB10 i Næstved. Her kommmer DR Big Band nemlig på besøg til udsolgt intimkoncert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lidt anderledes koncert finder sted torsdag aften i Næstved.

Her får Ungdomsprojekt-huset JB10 nemlig besøg af DR Big Band. Der var 100 gratis billetter til koncerten - og de blev revet væk på bare en enkelt dag. 

quote Vi kan godt lide at komme ud, hvor vi virkelig har kontakt med publikum

Nicolas Kuch Futtrup, produktionsleder for DR Big Band

- Vi har gjort plads til så mange, som vi kan, så jeg håber, der bliver plads til alle sammen. Interessen har været kæmpestor, siger Emma Tokmak, projektmedarbejder på JB10.

Guld fra arkivet

Flere lokale borgere fra Næstved og omegn har henvendt sig til ungdomsskolen for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt, at DR Big Band kommer på besøg. Jo, den er skam god nok.

- Vi spiller guld fra arkivet, som koncerterne hedder. Det er noget, vi har årligt, hvor vi tager de bedste arrangementer, som der i DR’s arkiver gennem de 55-57 år, som Big Bandet har eksisteret. Der har været et hav af gode arrangementer, som vi tager frem, siger Nicolas Kuch Futtrup, produktionsleder for DR Big Band.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi kan godt lide at komme ud, hvor vi virkelig har kontakt med publikum, siger Nicolas Kuch Futtrup, produktionsleder for DR Big Band.
- Vi kan godt lide at komme ud, hvor vi virkelig har kontakt med publikum, siger Nicolas Kuch Futtrup, produktionsleder for DR Big Band. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

quote Efterhånden er vi blevet et anerkendt jazz-sted

Emma Tokmak, projektmedarbejder på JB10 i Næstved

- Efterhånden er vi blevet et anerkendt jazz-sted. Vi har haft en masse kendte jazzmusikere, og så er vi blevet kontaktet af DR’s Big Band igennem fælles kontakter, siger Emma Tokmak, projektmedarbejder på JB10.

- Jeg synes, det er helt sindssygt, at de har lyst til at komme her og spille.

Artiklen fortsætter under billederne.

- Jeg synes, det er helt sindssygt, at de har lyst til at komme her og spille, siger Emma Tokmak, projektmedarbejder på JB10.
- Jeg synes, det er helt sindssygt, at de har lyst til at komme her og spille, siger Emma Tokmak, projektmedarbejder på JB10. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST
 
  Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Store oplevelser på små steder

DR's Big Band spiller 50 koncerter om året og aftenens koncert i Næstved er en af årets allermindste. 

- Det er en anderledes koncert, for det er et ganske lille sted. Men vi har et koncept, der hedder store oplevelser på små steder, og det prøver vi i fuldt flor i aften, siger Nicolas Kuch Futtrup, produktionsleder for DR Big Band.

- Vi kan godt lide at komme ud, hvor vi virkelig har kontakt med publikum, og hvor vi på en eller anden måde kan give noget ekstra, og hvor vores band næsten fylder mere, end der er plads til på scenen, siger produktionslederen.

Artiklen fortsætter under billedet.

DR's Big Band spiller 50 koncerter om året og aftenens koncert i Næstved er en af årets allermindste. 
DR's Big Band spiller 50 koncerter om året og aftenens koncert i Næstved er en af årets allermindste.  Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

- Det er en intimitet, man ikke får andre steder

Ifølge produktionslederen for Big Bandet, er det en helt anden slags koncert, end den hvor der kommer flere tusinder tilskuere:

- Der er en intimitet, som man ikke får, når man har 1.000 eller 2.000 publikummer, som vi har til nogle af vores store koncerter. Man får en respons og en anden måde at spille på, siger Nicolas Kuch Futtrup.

- Plus vi spiller akustisk. Det vil sige, at der ikke er mikrofoner op overalt, og bandet selv skal sørge for at holde det individuelle lydniveau, så det blender sammen på den måde, det skal. Det er en disciplin, og det er spændende at spille sådan nogle steder som her, siger produktionsleder Nicolas Kuch Futtrup.


Nyhedsoverblik