Død delfin ved Svinø forbløffer forskere

Fundet af en død delfin ved Svinø Strand den 2. januar overrasker. Nu rækker danske forskere ud til udenlandske eksperter for at få svar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvorfor døde en stor hun-delfin ved Svinø Strand? Er der noget specielt ved netop denne delfin, og hvor mange delfiner er der egentlig i området omkring Sydsjælland?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne sidder tilbage med, efter der torsdag den 2. januar blev fundet en død delfin – et øresvin – ved Svinø Strand mellem Næstved og Vordingborg.

quote Det er en sjældenhed, at vi finder døde øresvin i Danmark

Carl Chr. Kinze, står bag hjemmesiden hvaler.dk

- Det er lidt af et mysterium for os, hvorfor den døde, så vi undersøger øresvinets død nærmere for at blive klogere på delfinernes liv i danske farvande, siger Carl Chr. Kinze.

Han står for hjemmesiden hvaler.dk, hvor man indsamler observationer om hvaler og sæler i Danmark, og han medvirkede, da øresvinet forleden blev obduceret på Statens Naturhistoriske Museum.

Første gang i 44 år

Det er første gang siden 1976, at der er fundet døde øresvin i Danmark, og forskerne mener, at delfinerne siden har været væk fra de danske farvande.

Nu tyder meget dog på, at de er stærkt på vej tilbage, og derfor er fundet fra Svinø særligt interessant.

- Det er en sjældenhed, at vi finder døde øresvin i Danmark. En for 44 år siden og så skal vi ellers 80 år tilbage, hvor de også blev fundet. Samtidig er øresvinets død et mysterium, siger Carl Chr. Kinze.

Artiklen fortsætter under videoen.

I sommeren 2016 blev der observeret øresvin i Storebælt.

Selvom han kalder delfinen for en grovædende varyler, der ikke kan leve op til sit gode rygte i offentligheden, så lægger han ikke skjul på, at han er glad for, at de genindvandrer.

- Videnskabeligt set er det her ret spændende. og det er jo interessant for os, at der er delfiner her i Danmark. Det er et spændende krydderi i vores natur, og så skal vi se på, hvordan de lever her - nøgent og videnskabeligt. Det giver os en god mulighed for at lære noget om dem, siger Carl Chr. Kinze.

Borgere hjælper forskere

Efter fundet af øresvinet bad Carl Chr. Kinze via TV2 ØST offentligheden om hjælp til at få flere informationer om den døde, lille hval – og det er faktisk lykkedes.

- Der er rigtig mange, der har henvendt sig med observationer af øresvin og delfiner i området den seneste tid. Det betyder, at vi med rimelig stor sikkerhed kan fastslå, at denne delfin er set i live så sent som den 13. december i området omkring Svinø bugt, siger han.

Øresvin fundet død ved Svinø
Læs også
Sjældent fund – delfin fundet død ved Svinø
Øresvin fundet død ved Svinø
Læs også
Sjældent fund – delfin fundet død ved Svinø

Delfinen er en hun, der har levet alene i sin sidste tid – og det er meget usædvanligt.

- De er flokdyr, og en hun i sin bedste alder vil normalt være en del af en flok. Det kan være, at den har været ensom – men det ved vi ikke. Den virkede ikke synderligt tynd og viste ikke andre tegn på sygdom, siger Carl Chr. Kinze.

Beder om hjælp i udlandet

Forskerne venter fortsat på analyser af indholdet fra øresvinets mave, men har allerede nu kontaktet en gruppe skotske forskere, der har stor erfaring med at arbejde med øresvin.

- Der er noget usædvanligt ved dette øresvin, og vores mavefornemmelse viser os, at den nok ikke er død på grund af kosten. Men om det så er sygdom eller noget helt andet, det kan vi ikke sige, siger han. Formodningen er, at delfinen er død på et tidspunkt mellem jul og nytår.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses det øresvin, der er fundet død på Svin Strand.
Her ses det øresvin, der er fundet død på Svin Strand. Foto: Mikkel Høegh Post - Statens Naturhistoriske Museum

Den officielle dødsårsag er indtil videre, at den lille hval er død som følge af drukning. Men det egentlige spørgsmål er, hvorfor hvalen ikke kunne komme op til overfladen for at trække vejret.

Han peger på, at der normalt ikke lever øresvin i de danske farvande. Det kan tyde på, at den ikke har været vandt til kosten her.

- Måske har den spist for ensidigt, eller har manglet noget i kosten, som den ellers har fået andre steder, forklarer han.

Borgere må gerne hjælpe mere

Han håber fortsat, at borgere vil hjælpe med observationer af øresvin i området omkring Sjælland, både aktuelle observationer og længere tilbage i tiden. Hans mail er: cck@hvaler.dk.

Det vil kunne skabe en større viden om hvalerne omkring Danmark.

Læs også
Peter med harpungeværet gjorde Sjællands Odde til paradis for havets storvildtjægere
Læs også
Peter med harpungeværet gjorde Sjællands Odde til paradis for havets storvildtjægere

- Henvendelser fra borgere gør, at vi allerede nu kan sige mere om dens sidste tid i live. Og det gør, at vi også kan fastslå, at der er flere delfiner i området, end vi troede. Vi troede kun, at der var en enkelt denne vinter – men der er set delfiner i live, siden vi fandt den døde. Så her har borgere altså mulighed for at hjælpe forskningen på vej, siger Carl Chr. Kinze.


Nyhedsoverblik