Død mand i dam var bundet på hænder og fødder

Politiet bekræfter, at de har fundet en yngre mand i vandet i en tidligere mergelgrav ved Herlufmagle. Manden var bagbundet på hænder og fødder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterforsker et sandsynligt drab på en yngre mand, efter et ligfund tirsdag i en tidligere mergelgrav.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi betragter sagen som en drabssag, oplyser efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Liget af manden blev fundet sent tirsdag eftermiddag imergelgraven, der i dag fungerer som branddam. Fundet er specielt, fordi manden var bagbundet på både hænder og fødder. 

Ifølge Søren Ravn-Nielsen er manden endnu ikke blevet identificeret.

- Liget har tilsyneladende ligget i vandet i lang tid, og vi står af samme grund overfor en række udfordringer, siger efterforskningslederen.

Han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige noget om hverken dødsårsagen eller de nærmere omstændigheder ved liget.

Efter ligfundet er søen blevet gennemsøgt at dykkere, ligesom området er blevet gennemsøgt med både droner og metaldetektorer.


Nyhedsoverblik