Diba klarer sig godt uden direktør

Det går godt for Diba, selvom banken i mere end et halvt år har været uden direktør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er tilsyneladende kommet styr på forretningen i Næstvedbanken Diba, der har vendt et stort underskud til overskud i løbet af årets første 6 måneder.

Hvor Diba i første halvår 2012 tabte 12 millioner, så har banken nu tjent mere end 15 millioner, viser halvårsregnskabet fra banken.

Udenfor fusion

Forklaringen er i høj grad, at banken har været nødt til at nedskrive mindre på værdien af sine engagementer.

Diba har siden november 2012 været uden direktør, efter Petter Blondeaus pludselig skiftede til Svendborg Sparekasse.

Der har tidligere været spekuleret i, at den tomme direktør-stol i Diba kunne være et tegn på en kommende storfusion i den lokale bankverden. Men Diba er ikke en del af den kommende fusion mellem Lollands Bank og Vordingborg Bank, og derfor ventes der nu en direktør ansat i banken.

 


Nyhedsoverblik