DF vil opsige kommunalt lejemål og lukke asyllejr

Et stykke af teltlejren i Næstved er placeret på kommunens grund og skal derfor opsiges, så asylcentret kan lukke, mener byrådsmedlem Githa Nelander.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Folkeparti har længe talt for en lukning af teltlejren i Næstved, der huset flygtninge – og nu vil byrådsmedlem Githa Nelander så udnytte et smuthul til at kræve asyllejren lukket.

Det fortæller Sjællandske.

Byrådsmedlemmet har nemlig fundet ud af, at et stykke af den jord, som teltlejren ligger på, er ejet af Næstved Kommune. For 2.000 kroner om måneden lejer Næstved Kommune det mindre stykke jord ud til staten. Den aftale kan opsiges med tre måneders varsel, og det vil DF nu arbejde for, lyder det.

- Jeg  har lige læst, at et samlet byråd gerne bil have lejren lukket. Så jeg vil komme med forslaget, og så må de jo støtte op om det. Jeg vil tage det med i beskæftigelsesudvalget i første omgang. Så må vi se, hvor langt vi kan nå der, inden jeg rejser den i byrådet, siger Githa Nelander til avisen.

Ifølge byrådsmedlemmet opdagede hun ved et tilfælde kommunens ejerskab på grunden under teltlejren. Og det er ikke noget, som har været godkendt i Økonomiudvalget ifølge Githa Nelander.

Teltlejr skal flyttes
Ifølge politikeren skal det være muligt, at finde en anden placering til teltlejren i Næstved Kommune.

- Der er plads omkring Tappernøje og også et stykke jord ikke langt fra kasernen. Men det skal selvfølgelig lige undersøges nærmere, siger hun til Sjællandske.

 


Nyhedsoverblik