Demonstration mod fyring af populær lærer

En tidligere elev på Herlufmagle Skole har taget initiativ til en demonstration mod fyringen af Søren Ipsen, der er en populær lærer på skolen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag den 15. april bliver der demonstration i Næstved. Det er de tidligere elever på skolen Mia-Maria Hansen og Jesper Juul Nielsen, der har taget initiativ til arrangementet, fordi de ligesom adskillige andre er utilfreds med, at skolen vil fyre 60-årige Søren Ipsen.

Siden det i marts kom frem, at han skulle fyres, har der lydt store protester fra både forældre, elever og tidligere elever, der i den grad har været tilfredse med hans indsats på skolen. Ifølge hovedpersonen selv er han fyret med den begrundelse, at han har for tæt et forhold til eleverne, og han har flere gange været til tjenestlige samtaler de seneste 2 et halvt år, hvor det blandt andet har det drejet sig om relationerne til eleverne.

I en gruppe på Facebook, har 887 personer samlet sig i protest mod fyringen, og nu er der altså en demonstration på vej også. Politiets tilladelse er netop kommet i hus, og demonstrationen finder sted på tirsdag fra Næstved Rådhus i Teatergade 8 klokken 10.  


Nyhedsoverblik