Daniels butik skal fortsat være lukket: - Det er noget rigtig lort

Lukningen af detailhandlen fortsætter i mindst tre uger. Det gør ondt på en butiksejer i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde, at de nuværende restriktioner forlænges i tre uger, så de gælder til den 7. februar. Det skyldes især den britiske mutation af coronavirus, der spreder sig i Danmark, og som vurderes at være langt, langt mere smitsom.

Udsigten til at skulle holde lukket i yderligere tre uger vækker stor ærgrelse hos Daniel Steinaa.

 - Jeg er rigtig frustreret. Det er noget rigtig lort, siger han.

20210113-191545-L-1920x1080we
Læs også
Heunicke: Covid-restriktioner forlænges med tre uger
20210113-191545-L-1920x1080we
Læs også
Heunicke: Covid-restriktioner forlænges med tre uger

Onlinesalg ikke nok

Daniel Steinaa ejer butik "Fanatic" i Næstved, som sælger brætspil, rollespilsudstyr og lignende. Han driver også en webshop, men den omsætter langt fra nok til at opveje lukningen af den fysiske butik i Næstved eller dens søsterbutik i Roskilde.

- Vores udfordring er, at vi ikke bare kan eskalere vores salg op på online-salg, for vi har ikke musklerne til det, forklarer han.

- Vi mister 10.000 kroner om dagen, fortæller butiksindehaveren.

Fanatic beskæftiger to fuldtidsansatte og ni deltidsansatte. Alle medarbejdere er i øjeblikket hjemsendt.

"Fanatic" sælger blandt andet figurer, som man kan male og spille med. En hobby, mange har fået øjnene op for under krisen.
"Fanatic" sælger blandt andet figurer, som man kan male og spille med. En hobby, mange har fået øjnene op for under krisen. Foto: Fanatic

Konkurrenceforvridende

De nuværende restriktioner betyder fortsat, at varehuse med livsnødvendige varer som håndkøbsmedicin og fødevarer må holde åbent - og de må også gerne sælge produkter, der ikke hører under de kategorier. Det betyder, at store supermarkeder som Bilka fortsat må holde åbent og sælge for eksempel de brætspil og Pokémon-kort, som Daniel Steinaa ikke må. Det frusterer ham. 

- Vi er blevet bedt om at lukke ned, fordi vi ikke sælger livsnødvendige ting. De sælger livsnødvendige varer som håndkøbsmedicin og mad, men derudover sælger de elektronik, brætspil, legetøj og alle mulige andre ting, som ikke er nødvendige under en pandemi.

Læs også
Boghandleren er fortsat tvangslukket - imens sælges de samme varer i Bilka
Læs også
Boghandleren er fortsat tvangslukket - imens sælges de samme varer i Bilka

Har du ikke forståelse for, at regeringen og myndighederne har været nødt til at lægge snittet, som de har?

- Jo, og det er ikke nemt. Men det er ikke sund logik. Jeg aner ikke, hvad man skal gøre, men jeg kan jo bare se, at vi ikke kan sælge varer, men det kan nogle butikker, og det er konkurrenceforvridende, siger han.

I Fanatic må de ikke holde åbent og sælge brætspil som disse - men Bilka må godt.
I Fanatic må de ikke holde åbent og sælge brætspil som disse - men Bilka må godt. Foto: Fanatic

Den samme oplevelse har Daniel Lillerøi fra Næstved Cityforening, der repræsenterer butikkerne i selve Næstved by. Han mener, at butikkerne burde have lov at åbne.

- Vi kan sagtens åbne op på en ordentlig og forsvarlig måde. Det viste vi før jul. Der var afstand og håndsprit og krav til, hvor mange der måtte være i butikkerne. Nogle havde også vagter til at tælle, at der ikke kom for mange. Jeg mener godt, at vi kan åbne på en forsvarlig måde, siger Daniel Lillerød, citychef i Næstved Cityforening.

TV2 ØST har forgæves forsøgt at få en kommentar fra regeringen til den kritik, der rettes mod restriktionerne.


Nyhedsoverblik