Karrebæk-kvinden Ane Andersdatters historie er et ukendt kapitel i Danmarkshistorien. Indtil nu. For professor emeritus Peter Høiberg er nu udkommet med romanen "Men de måtte jo dø", og han beretter om, hvordan det kunne gå så galt for Ane.
I følge hendes samtid havde Ane fortjent sin skæbne. Hun slog tre af sine fire børn ihjel. Alle nyfødte. To af dem kastede hun i en brønd efter at have ammet dem, et tredje druknede hun i en grøft.
Hun blev lagt for had af alle og beskrevet som en ond barnemorderske, der koldblodigt dræbte sine egne børn.
- Det er grusomt for at sige det mildt, og det er svært at forstå, at hun kunne gøre det, siger bogens forfatter, Peter Høiberg.
Ikke desto mindre forsøger Peter Høiberg at give Ane Andersdatter stemme. For en kendsgerning er det, at hun langtfra var den eneste unge kvinde, der ikke så anden udvej end at slå sine børn ihjel.
Fik børn med forskellige mænd
I følge bogens forfatter fik Ane sine børn med tre forskellige mænd. Fælles for alle var, der de var nogle sjufter, der der svigtede hende groft.
- De forlod hende ganske enkelt og lod hende stå alene tilbage, og dengang kunne man ikke gå til nogen myndighed og bede om hjælp. Man var overladt til sig selv, siger Peter Høiberg.
Bogens titel "Men de måtte jo dø" referer til Ane selvopfattelse, at der ikke var nogen vej udenom.
Ville ikke prostituere sig
I egen optik var Ane alternativ at blive offentligt fruentimmer, altså prostitueret eller komme på fattiggården. Hun havde ikke lyst til nogle af delene. Så hellere tage sagen i egen hånd.
I virkeligheden var der en tredje mulighed. Nemlig de såkaldte "Engleinstitutioner", hvor kvinder, der var blevet gravide uden for ægteskabet kunne aflevere deres børn.
Hvorfor Ane Andersdatter ikke valgde den mulighed, kan vi kun gisne om.
Men at hun valgte, som hun gjorde, ja, det blev hendes skæbne.
Ane Andersdatter blev 32 år.