Coronavirus skaber bekymring: Præster laver hotline til unge

To præster fra Næstved ”går i luften” med en telefonisk hotline i dag for unge mellem 10 og 20 år, som kan ringe anonymt med deres bekymringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad hvis jeg bliver syg? Hvad hvis mine bedsteforældre bliver syge? Hvordan håndterer jeg døden?

To præster fra Næstved oplever, at unge har mange spørgsmål under Coronakrisen. Derfor har de i dag åbnet en ny hotline.

Bekymringerne er blevet en del af danskernes hverdag, ikke mindst de unges. Det oplevede to sognepræster fra Sct. Peders Kirke i Næstved:

quote Der kom flere opkald fra de unge, og det skete ofte, når jeg stod i Netto eller var i et møde med en kollega

Kristina Hermansen, sognepræst i Sct. Peders Kirke, Næstved

- Der kom flere opkald fra de unge, og det skete ofte, når jeg stod i Netto eller var i et møde med en kollega. Det synes vi, var ærgerligt, siger Kristina Hermansen til TV2 ØST.

For unge mellem 10 og 20 år

I dag har Kristina Hermansen startet den nye telefonlinje ”Hånden på Hjertet” sammen med sin kollega Karen Marie Bøggild.

- Bliver det slemt, og bliver det ligesom de værste historier, vi hører? Det er noget, der også forplanter sig hos børnene, siger Karen Marie Bøggild.

img_3041.jpg
Læs også
Gudstjenester aflyst - nu er præsterne gået online
img_3041.jpg
Læs også
Gudstjenester aflyst - nu er præsterne gået online

Den nye hotline er målrettet børn og unge mellem ti og tyve år.

- Vi har valgt den aldersgrænse, fordi børn oftest får en mobil, når de bliver ti, og de typisk flytter hjemmefra, når de bliver tyve, fortæller Karen Marie Bøggild til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Karen Marie Bøggild har sammen med sin kollega åbnet en ny hotline, der er målrettet børn og unge mellem ti og tyve år.
Karen Marie Bøggild har sammen med sin kollega åbnet en ny hotline, der er målrettet børn og unge mellem ti og tyve år. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Bange for at smitte de ældre

Ved Rådmandshaven i Næstved fylder Coronavirus meget i samtalerne blandt de unge:

quote Det er svært, at man ikke kan se hinanden, og vi er alle sammen lidt bange for, hvad der kommer til at ske

Selma Storm Ménard, 15 år

- Det er svært, at man ikke kan se hinanden, og vi er alle sammen lidt bange for, hvad der kommer til at ske. Jeg har netop været til min oldemors begravelse. Hun døde ikke af Corona, men det var stadig specielt, fordi vi ikke kunne være sammen, siger 15-årige Selma Storm Ménard til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er ifølge de to præster ikke et krav, at man kommer fra Næstved-egnen, eller at man skal være troende.
Det er ifølge de to præster ikke et krav, at man kommer fra Næstved-egnen, eller at man skal være troende. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Karen Marie Bøggild mener, at frygten for at miste i høj grad bliver aktiveret under Coronapandemien:

- Hvad hvis man bliver syg? Hvad hvis ens forældre eller bedsteforældre blive syge? Vi præster har tavshedspligt, så når man taler med os, kommer det ikke videre, og det bliver ikke journalført, siger hun til TV2 ØST.

Børn, barn, kommuner
Læs også
Ny corona-hotline skal berolige bange børn og unge
Børn, barn, kommuner
Læs også
Ny corona-hotline skal berolige bange børn og unge

De har valgt navnet ”Hånden på Hjertet,” fordi de unge kan ringe med alle slags bekymringer.

- Det kan jo være alt lige fra aflyste eksaminer til, at man er bekymret for at starte i skole, fordi ens mormor måske er lungesyg, forklarer Kristina Hermansen.

Alle børn og unge kan ringe anonymt

Det er ifølge de to præster ikke et krav, at man kommer fra Næstved-egnen, eller at man skal være troende.

- Nej, det skal man ikke være. Det er sjældent, vi sidder med Bibelen på bordet og finder et stykke tekst til hver situation. Sådan fungerer det jo ikke. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes situation, og vi er i øvrigt uddannede i at lytte, siger Karen Marie Bøggild til TV2 ØST.

Telefonlinjen ”Hånden på Hjertet” har åbent mellem klokken 16:00 og 18:00 mandag, onsdag og fredag.

Man kan ringe anonymt på telefon 23808237.


Nyhedsoverblik