Cirkusdirektør kalder elefantepisode morsom

Direktøren for Cirkus Arena betegner episoden ved weekendens elefantbadning i Karrebæksminde som morsom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En smadret bil og tumult ved den årlige elefantbadning i Karrebæksminde.

Weekendens kaotiske situation i Karrebæksminde har af naturlige årsager påkaldt sig stor interesse, og nu kommenterer direktøren for Cirkus Arena også sagen..

- Jeg synes faktisk det er morsomt. når nu det er endt som det er, siger Cirkus Arenas direktør Benny Berdino til Sjællandske.


SE OGSÅ: Se videoen: Elefant smadrede bil efter badetur

Det rekordstore publikum ved weekendens elefantbad i Karrebæksminde fik sig en alvorlig forskrækkelse, da elefanterne kom ud af elefantdomptørens kontrol.

Blandt andet blev en kvinde kastet omkuld på vejen, og en bil blev udsat for en hårdhændet behandling fra elefanternes side.

SE OGSÅ: Familiens bil ødelagt af elefant: Vi er rystede

Cirkusdirektør Benny Berdino mener dog ikke, Cirkus Arena har et ansvar for hændelsesforløbet, siger han til avisen.

- Folk må holde afstand. Jeg er da ked af det, hvis nogen er blevet forskrækkede. Men altså - hvis den mand havde fået en bule i kølerhjelmen efter et sammenstød på motorvejen, havde ingen taget notits af det. Jeg har ingen problemer med det, der er sket, erklærer cirkusdirektøren. 

Han vil dog anmode Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om assistance ved næste års elefantbadning.


Nyhedsoverblik