Butiksassistent fik helt særlig velkomst efter 11 ugers sygemelding

Chefen tog fusen på Jannie Schunck, da hun skulle møde på job igen efter flere ugers sygemelding. Både konfetti og rød løber ventede på hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er uden ord. Jeg er målløs, og jeg er så glad for at være tilbage. 

Sådan lød Jannie Schuncks reaktion, da hendes chef overraskede hende på hendes første arbejdsdag efter en sygemelding.

Jannie Schunck er butiksassistent i Rema 1000 på Trompetvej i Næstved. Efter en operation i skulderen måtte hun sygemeldes fra jobbet i 11 uger. Tirsdag var sygemeldingen afsluttet, og souschefen, Martin Jensen, mente, at Jannie Schunck skulle bydes ordentligt velkommen tilbage. 

Hun skulle mærke, at hun har været savnet.

Mikkel Jensen ville vise Jannie Schunck, at hun havde været savnet i Rema 1000. Derfor havde han gjort lidt ekstra ud af hendes første dag tilbage på job.
Mikkel Jensen ville vise Jannie Schunck, at hun havde været savnet i Rema 1000. Derfor havde han gjort lidt ekstra ud af hendes første dag tilbage på job. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Derfor havde han sørget for afhentning i limousine og blomster, rød løber og konfetti ved indgangen til butikken.

- Vi er et helt team her i vores butik, og det går vi meget op i. At vi skulle undvære en medarbejder i 11 uger, det gør selvfølgelig noget omkring teamet. Men vi ved også, at hun har stået i en situation, hvor det heller ikke har været sjovt at være derhjemme, siger Mikkel Jensen.

Han fik idéen til velkomsten, efter Jannie Schunck havde været nede i butikken, og de netop havde lavet sjov med, at han skulle sørge for en god velkomst til hende, når hun var ovenpå igen.

Og spøg blev til virkelighed. Det lykkedes chefen at tage fusen godt og grundigt på Jannie Schunck, der var noget overrasket, da der i stedet for chefen - som de havde aftalt skulle hente hende - holdt en limousine uden for hendes hjem.

- Det havde jeg ikke set komme. Vi havde joket med det, men at limousinen så triller ned ad min vej. Det er jo guld værd. Jeg har nogle fantastiske kolleger, siger hun og tilføjer, at hun er mere end klar til at komme i gang igen:

- Nu skal jeg ind og give den gas.

Det var svært at finde de rigtige ord, da der pludselig kom en ekstra lang bil trillende op foran Jannie Schuncks hjem tirsdag morgen.
Det var svært at finde de rigtige ord, da der pludselig kom en ekstra lang bil trillende op foran Jannie Schuncks hjem tirsdag morgen. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Mikkel Jensen fortæller, at selvom han ikke håber det, så kan andre medarbejdere forvente lignende modtagelse, hvis de ender i en lignende kedelig situation i fremtiden.

- Vi håber ikke på flere sygemeldinger, men skulle der nu komme en eller to til, så skal de selvfølgelig have samme tur, siger han.



Nyhedsoverblik