Brand i vaskemaskine: Beboere evakueret fra etageejendom

Det var angiveligt en brand i en vaskemaskine, der fik redningsmandskabet til at evakuere flere beboere i en etageejendom i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Formiddagen begyndte dramatisk for beboerne i en etageejendom på Svendborgvej i Næstved.

Klokken 9.15 fik Midt- og Sydsjællands Brand & Redning meldinger om brand i ejendommen nær Birkebjergkirken.

Da brandvæsnet kom frem til stedet, blev beboerne i stueetagen straks evakueret. Det oplyser vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Branden begyndte ifølge politiet i en vaskekælder, hvor der var gået ild en vaskemaskine. Situationen er nu under kontrol.