Brand i tre biler i Næstved

Tre husstande måtte evakueres i nat, da der udbrød brand i tre biler på Marskvej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne på Marskvej i Næstved fik sig i nat en noget ubehagelig overraskelse.

Omkring klokken kvart i tre udbrød der brand i tre biler. Politiet fortæller, at branden formentlig blev påsat i en af bilerne og derefter bredte sig til to andre biler samt et nærliggende udeskur.

Varmen fra flammerne var så kraftig, at flere ruder blev sprængt i de nærliggende boliger, som næsten alle huser ældre og gangbesværede personer.

- Nogle kan ikke engang komme ud ad døren, selvom de bruger rollator. Så det kunne være gået rigtig galt, fortæller Susanne Petersen, der bor på Marskvej.

Flere beboere er noget rystede ovenpå episoden, men ingen kom til skade.


Nyhedsoverblik