Brand i Næstved: Kat får førstehjælp

Sent onsdag aften indløb en melding til alarmcentralen om brand i en etageejendom i Næstved. To katte befandt sig i lejligheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften brød en lejlighed i brand på Hvedevænget i Næstved. 

Lejligheden lå på øvereste etage, og der var ingen personer hjemme i lejligheden da branden udbrød - men det var to katte derimod.

Et røgdykkerhold måtte tvinge sig adgang til lejligheden, hvor ild og røg var allerede ved at udvikle sig i den lille lejlighed på 60 m2. Det meste af lejligheden blev ødelagt af branden.

Røgdykkerne reddede de to katte ud af lejligheden, hvoraf den ene kat var livløs da den blev fundet. En brandmand forsøgte at få liv i katten ved at give den ilt. 

Det varede heldigvis ikke længe før katten trak vejret igen selv, selvom den stadig var omtåget af den kraftige røg, den var blevet udsat for. Den anden kat havde ikke lidt større overlast, og var rimelig frisk, da den blev reddet ud.

Årsagen til branden menes at være en tændt vandpibe, som var blevet efterladt, og som en af kattene havde væltet ned i sofaen.

Hele opgangen blev evakueret, men kunne senere vende tilbage til deres lejligheder.


Nyhedsoverblik