Brand i lagerhal kan være påsat

Mandag aften opstod der brand i en forladt lagerbygning i Næstved. Politiet søger vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En forladt lagerhal stod mandag aften pludselig i flammer i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bygningen ligger mellem Vordingborgvej og Fejøvej, og der stod flammer ud af nogle vinduer, da brandvæsnet og politiet ankom til stedet kort efter klokken 18.30 mandag.

- Branden er formentlig startet i en sofa i bygningens stueplan, som så efterfølgende har spredt sig til blandt andet en trappeopgang, fortæller Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Afventer brandundersøgelse 

En brandundersøgelse skal nu forsøge at slå fast, om branden kan være påsat.

- Det er jo ikke ukendt for os, at forskellige personer af og til opholder sig i de her forladte bygninger rundt omkring. Man kan selvfølgelig tænke meget, når det er en brand, der er opstået lige omkring en sofa, og det kunne jo godt indikere, at den måske er påsat, fortæller vagtchefen og fortsætter:

- Om det så er skødesløshed, eller om det er bevidst, det ved vi jo ikke. Men det er i hvert fald noget af det, vi forsøger at komme nærmere med en brandundersøgelse.

Læs også
Flere biler udsat for hærværk
Læs også
Flere biler udsat for hærværk

Da politiet ikke kan afvise, at branden er påsat, ønsker de at høre fra folk, der kan have set noget mistænkeligt ved lagerhallen omkring klokken 18.30 mandag.

Politiet kan kontaktes via telefon 1-1-4. 


Nyhedsoverblik