¨

Borgmester sender brev til minister om teltlejr

Arkivfoto

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), sender nu et brev til Inger Støjberg (V), for at få afklaret hvornår teltlejren i Næstved skal lukkes.

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), har fået nok. Han vil have en lukkedato fastsat for teltlejren i Næstved, og derfor sender han nu et brev til udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V).

Carsten Rasmussen er dog ikke optismistisk i forhold til, hvad ministeren vil svare.

- Jeg sender Inger Støjberg et brev i denne uge, hvor jeg beder hende sætte en dato for lukningen af teltlejren, som, jeg forstår, er en midlertidig løsning. Men jeg kender næsten svaret på forhånd, da jeg har kunnet læse i medierne, at hun ikke mener, lejren skal lukkes foreløbig. Men jeg forstår ikke, at man bruger penge på teltlejre, når antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, er blevet mindre, siger Carsten Rasmussen til bt.dk.

Borgerene skal have svar

Carsten Rasmussen går ligeledes op i, at borgerene i hans kommune kan få et slutdato på teltlejerens beliggenhed i Næstved.

- Folk bliver selvfølgelig urolige, når de ser blå blink i området og læser avisernes rubrikker, der også skræmmer fremtidige beboere væk fra Næstved. Og så er det klart, det kan skabe noget uro, når der er omkring 400 asylansøgere samlet i en teltlejr. Beboerne, der bor tæt på, ved heller ikke, hvor længe teltlejren skal være der, siger Næstveds socialdemokratiske borgmester, Carsten Rasmussen, til BT.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App