Godsejeren af Sparresholm Gods har ansøgt Næstved Kommune om tilladelse i kommunens lokalplan til at opføre tre til fire kæmpevindmøller ved godset, der ligger øst for Rønnede.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) er for forslaget.
- Selvfølgelig ved jeg godt, at der altid er naboer, som altid synes, det er irriterende at skulle have vindmøller at kigge på. Men jeg vil ikke stå til mine oldebørn og sige, at jeg ikke gjorde noget for klimaet. Alle vil jo gerne vedvarende energi - både på land og endnu flere på havet. Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan her og nu for at få noget vedvarende energi, siger han.
Hvorfor er det en god idé?
- Det er det, fordi vi skal have vedvarende energi. Vi kan ikke blive ved at være afhængige af de fossile brændstoffer. Hvis vi vil noget med klimaet, er vi også nødt til at træffe nogle beslutninger. Her er det altså 7.500 husstande, der bliver forsynet med strøm fra naturens egen energi.
En del af kritikken går på, at der ikke er særlig meget vind, der hvor de skal op. Hvorfor skal kæmpevindmøllerne ikke ud i vandet i stedet?
- Det skal de måske også. Men det er jo ikke Næstved Kommune, der sætter vindmøller op. Det er en privat mand, der vil sætte vindmøller op. Vi fik lavet en vindmølleplan i Næstved for mange år siden, hvor der blev udpeget ti områder, hvor det var muligt at placere vindmøller, og der er så pillet en del ud siden. Så der er faktisk kun Sparresholm og Fensmark tilbage i Næstved Kommune, hvor de kan sættes op. Hvis ikke det blæste, ville man ikke sætte vindmøller op der, for dem, der sætter dem op, forventer jo også, at der skal produceres noget strøm.
Hvad er det bedste argument for, at vindmøllerne skal sættes op ved Sparresholm?
- Det er et projekt, der er så gennemarbejdet og har været kigget på længe. Og så siger loven, at der skal være 850 meter til nærmeste hus, så det skal være et område, hvor en mand ejer rigtig mange ejendomme. Her er der ikke nogen, der skal gå fra hus og hjem - kun dem, der bor i godsejerens ejendomme, og det må han selv sørge for, når det er ham, der ejer dem. Det kræver jo rigtig meget plads, for at man har mulighed for at opføre dem.
Jeg har lige talt med en nabo til kæmpevindmøller, som fortæller, at det har store konsekvenser for hende og hendes familie, de gener som den medfører. Hvad siger du til det?
- Hvor mange bor tæt på vindmøller i dag? Du vil altid kunne finde nogen, der bliver generet af højfrekvens og lavfrekvensstøj, og af Kastrup Lufthavn og af mobiler. Det vil vi altid kunne finde. Det er også derfor, lovgivningen er, som den er. Hvis lovgivningen giver mulighed for at sætte vindmøller op, så kan vi ikke forbyde vindmøller i Danmark. Så er alternativet, om man vil have et atomkraftværk eller kuldrevet kraftværk i baghaven. Det skal jo være et eller andet sted.
Vil du love, at I vil lytte i den høringsfase, I går ind i, hvis forslaget stemmes igennem?
- Jeg vil ikke love, at vi vil lytte på alle bekymringerne, for der vil altid være bekymringer, når der er forandringer. Jeg kan huske bekymringerne om Storebæltsbroen og Storstrømsbroen i sin tid, men de broer, tror jeg ikke, mange ville undvære i dag. Der vil altid være bekymringer. Vi vil lytte til sagligt argumenteret for, om noget skal flyttes eller justeres. Men du vil ikke kunne sætte vindmøller op, hvis vi skal lytte til én, der engang kendte en, der fik helbredsproblemer af at bo ved siden af en vindmølle. Der kommer et borgermøde, hvor man kan ytre sine meninger, men jeg vil ikke love, at vi retter os efter alt, for hvem skal vi så rette os efter? Vi lytter til alle, der kommer med indsigelser i høringsperioden, hvor vi får vores eksperter til at vurdere. Så lytter vi selvfølgelig alt, hvad det kan lade sig gøre.
Næstved Kommunes byråd skal tage stilling til forslaget tirsdag aften den 29. maj. Herefter skal lokalplanen sendes i høring i 10 uger af hensyn til sommerferien fra den 6. juni til den 20. august 2018.