Borgere siger nej til Netto

I Karrebæksminde er der samlet over 600 underskrifter ind mod planerne om en Netto-forretning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Karrebæksminde-borgere skriver læserbreve og samler underskrifter ind mod en ny Netto-forretning, der gerne vil åbne på hjørnet af Rønhave Parkvej og Karrebæksvej. 

Næstved Byråd er i gang med at få vedtaget en lokalplan, der gør butikken mulig. Hvis det står til Maj-Britt Juel Nielsen, bliver den ikke til noget. 

- Jeg holder af Karrebæksminde, som Karrebæksminde er. Jeg holder af vores fiskerleje og den idyl, vi har, og det synes jeg ikke, man skal ødelægge med en lavprisbutik, siger Maj-Britt Juel Nielsen.

De over 600 underskrifter, der er blevet samlet ind på 20 dage, taler også deres tydelige sprog. Det er Pia Rasmussen, der har samlet underskrifterne. Hun er genbo til grunden, som Netto har i kikkerten.

- Alle bakker simpelthen op og kommer og skriver under, når Pia går rundt, siger Maj-Britt Jul Nielsen. 

Hos Netto har man både hørt klager og også fået positive tilbagemeldinger. Projektleder Carsten Hadsbjerg holder fast i, at man lytter på alle.

Det er først den 28. oktober, at Næstved Byråd skal stemme ja eller nej til, at der må bygges erhverv på grunden. Byrådsmedlem og medlem af Erhvervsudvalget, Mette Stensgaard-Christensen (Soc.dem.), har ikke besluttet sig for,  hvor hendes kryds skal sættes.

- Jeg lytter stadig til argumenter og forsøger at høre alle, så jeg har et bredt grundlag for at træffe en beslutning, siger hun.


Nyhedsoverblik