Borgere glade efter Græshoppebroen genåbnede - den er så god som ny

Arbejdet med at genåbne den ikoniske græshoppebro i Karrebæksminde er færdigt, og broen er genåbnet. Søndag kunne de første biler rulle over broen. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brobækket af stål og fiberplast er blevet skrottet til fordel for et nyt af træ - og alt stål og beton er blevet sandblæst og malet. 

Den 84 år gamle Græshoppebro i mellem Enø og Sjælland i Karrebæksminde er således god som ny. Den kunne søndag genåbne efter fire ugers lukning. 

quote Det er virkelig dejligt, at den er åbnet igen. Det er dejligt, at vi kan køre og ikke skal gå.

Anjo Lecdecker, Mogenstrup.

- Det er virkelig dejligt, at den er åbnet igen. Det er dejligt, at vi kan køre og ikke skal gå. Og det bumper slet ikke så meget mere. Det er helt jævnt, når vi kører over, siger Anjo Lecdecker fra Mogenstrup til TV2 ØST få minutter efter hun havde taget turen over den nyrenoverede bro. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Anjo Lecdecker er glad for, at broen er genåbnet.
Anjo Lecdecker er glad for, at broen er genåbnet.

Mens Græshoppebroen har været under renovering har biltrafikken til og fra de 1200 sommerhuse og med omkring 500 fastboende på øen været afbrudt, og borgerne måtte i stedet trave over broen til fods. 

Græshoppebro
Læs også
Græshoppebroen åbner igen - fire uger uden biltrafik er slut
Græshoppebro
Læs også
Græshoppebroen åbner igen - fire uger uden biltrafik er slut

Ikke noget "Klonk-Klonk" 

Nu er afspærringen på vejen dog væk - og bilerne rullede over helt som normalt – dog uden det højlydte “klonk-klonk”, der tidligere har kunnet høres i hele området omkring broen, når bilerne kørte over pladerne på det gamle brodæk. 

- Den er lækker at køre på nu. Det var forfærdeligt før. Nu er det helt lydløst - uden bump eller noget. Det har været ventetiden værd, siger Poul Jakobsen fra Longshave. Han bor på Enø, men har ikke været generet af broarbejdet. 

- Jeg er lige kørt over. Vi har jo haft vores bil over på den anden side. Men jeg bor lige ved siden af broen, så det har egentlig ikke været noget problem, siger han.  

Mange bilister benyttede mandag muligheden for at tage turen over den nyrenoverede bro. Se hvordan den ser ud i videoen her:

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Også øens bager på Enø Bageri er glad for, at broen nu kan åbne. 

quote Det er en glædens dag

Klaus Nielsen, Enø Bageri.

- Det er en glædens dag. Vi er dælme glade for, at den er åbnet igen. Men broen er også blevet flot, siger Klaus Nielsen, der er ejer af Enø Bageri til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Klaus Nielsen fra Enø bageri kalder det en glædens dag, at broen nu igen er klar.
Klaus Nielsen fra Enø bageri kalder det en glædens dag, at broen nu igen er klar.

Han valgte at lukke, mens arbejdet på broen stod på. I stedet lavede de en forretning ved Skovtårnet ved Camp Adventure. 

- Nu ser vi fremad og går tilbage til en normal vinterbemanding, siger Klaus Nielsen. 

Græshoppebroen i Karrebæksminde Enø
Læs også
Ikonisk bro bliver lukket - ferieø lukkes for kørende trafik
Græshoppebroen i Karrebæksminde Enø
Læs også
Ikonisk bro bliver lukket - ferieø lukkes for kørende trafik

Ikke helt færdig 

Selvom trafikken nu glider lystigt på vejen over broen, så må søens trafikanter dog vente lidt endnu. 

Det viser sig nemlig, at klapbroen ikke kan åbne som planlagt. To kanter støder mod hinanden, når den skal op – men det er et problem, der hurtigt kan løses, siger kommunen. 

- Vi venter, at det er løst inden i morgen tidlig. Vi ville rigtig gerne åbne for biltrafikken så hurtigt som muligt, og vi ville ikke vente til dette problem var løst. Biltrafikken betyder meget for dem, der bor her – og også for erhvervslivet, siger Torben Danielsen, der er centerchef i Trafik og Ejendomme i Næstved Kommune.  

Mens broen var lukket, så har der været udstationeret blandt andet en ambulance, en politibil og en brandbil foruden biler fra blandt andet hjemmeplejen i et lukket serviceområde ved broen. 

Beredskabet har dog heldigvis ikke været i funktion. 

quote Den var i en tilstand, hvor der på et tidspunkt ville være risiko for sammenbrud

Torben Danielsen, Næstved Kommune.

- Kun skraldebilerne og hjemmeplejens biler har været i brug, fortæller Torben Danielsen. 

Græshoppebroen er en klapbro bygget af stål, beton og metal, og konstruktionen vejer flere hundrede tons. Den fik officielt sit navn i 1988 i anledning af 50-året for broens indvielse. 

Broen har dog de seneste år slået revner, og var til sidst stærkt alderssvækket. I broens kontravægt indgår ifølge overleveringen knap 15 tons gamle hestesko og fem tons akselstål, der blev tilføjet byggeriet under konstruktionen i 1930'erne. 

- Den var i en tilstand, hvor der på et tidspunkt ville være risiko for sammenbrud. Og det kan vi jo ikke leve med, så den skulle jo laves, siger Torben Danielsen. 


Nyhedsoverblik