Boligforening vil smide kæledyr på porten

Det skal forbydes at holde dyr i boligforeningen Regnbueparken i Fensmark, mener stillerne bag et forslag. I dag skal forslaget til afstemning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hunde, katte og guldfisk kan gå en ensom tid i møde i boligforeningen Regnbueparken i Fensmark.

Beboerne i foreningen skal nemlig i dag tage stilling til et forslag, der helt vil forbyde kæledyr i bebyggelsen.

Det skriver Sjællandske.

Afstemning i dag

Forslaget sættes til afstemning i dag blandt alle foreningens beboere.

Ifølge avisen er forslaget kulminationen på flere års ophedet debat i foreningen om retten til at holde kæledyr.

Bestående hunde og katte i foreningen skulle angiveligt dog få lov til at blive trods de nye regler.


Nyhedsoverblik