Blotter chikanerede kvinder i Næstved

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser en blotter, der onanerede foran to kvinder i Næstved søndag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To kvinder blev søndag aften udsat for blufærdighedskrænkelse i Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet efterlyser en blotter, der i begge tilfælde kørte op på siden af kvinderne, mens de gik på fortovet. Han onanerede foran dem, hvorefter han spurgte, om de ville have sex med ham.

Det første tilfælde skete i Riddergade klokken 17.22, og det andet foregik ved Sydbyskolen på Parkvej klokken 18.15, oplyser politiet.

Blotteren bliver beskrevet som 30-35 år og lyshåret. Han kørte i en lille bil, der havde en falmet, rød farve. Hvis du har oplysninger i sagen, kan du ringe til politiet på telefonnummer 114.


Nyhedsoverblik