Bliver kold og glat - bro i Næstved bliver saltet som den første i Danmark

Svingbroen i Næstved er et af de steder i landet, hvor der først skal saltes i vintersæsonen. Metalbroen bliver nemlig hurtigt kold og danner rim.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har endnu ikke været skyggen af bidende vinterkulde og snevejr i dette efterår, og i sidste uge måltes den varmeste novemberdag i 52 år.

Men dagene bliver kortere, mørkere og koldere, og dermed bliver vejene også glattere. Det betyder, at saltsprederne skal i aktion, og sæsonen begynder næsten hvert år et helt særligt sted her i regionen – nemlig på Svingbroen, der krydser kanalen i Næstved.

quote Det er da spændende at vide, at jeg nærmest er den første i hele Danmark, der er ude at salte

Jan Themsen, vinterbekæmper, Bårse

- Den første glatføre, vi får på en sæson, er typisk rim. Det dannes, når temperaturen i luften falder til under frysepunktet, og luften ikke kan indeholde den fugt, den har i sig, mere, så sætter det sig på overfladen, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejret.

Men hvor rim på en almindelig vej udfordres af den restvarme, der lagres i jorden, så er historien en anden for en fritsvævende bro.

- På en bro er der ikke noget jord nedenunder, så når broen taber varmen, så bliver den hurtigere kold, siger vejrværten.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Den første glatføre, vi får på en sæson, er typisk rim. Det dannes, når temperaturen i luften falder til under frysepunktet, og luften ikke kan indeholde den fugt, den har i sig, mere, så sætter det sig på overfladen, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Den første glatføre, vi får på en sæson, er typisk rim. Det dannes, når temperaturen i luften falder til under frysepunktet, og luften ikke kan indeholde den fugt, den har i sig, mere, så sætter det sig på overfladen, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejret.

Saltet i tre uger

Når lige præcis Svingbroen i Næstved kan fremhæves som et af de steder, hvor der først skal saltes, så skyldes det ikke kun, at det er en bro. Årsagen ligger især også i det materiale, den er lavet af.

- Metal er rigtigt godt til at lede varme væk, og derfor bliver sådan en metalbro altså hurtigere kold end broer, der er lavet af alle mulige andre materialer. Så derfor er Svingbroen i Næstved det sted, der typisk først bliver glat i Danmark, siger Lone Seir.

Regn Vestsjælland
Læs også
Vejret er under forandring - oktober er nu årets vådeste måned
Regn Vestsjælland
Læs også
Vejret er under forandring - oktober er nu årets vådeste måned

Og når den så bliver kold og glat, ja, så er det vinterbekæmperen Jan Themsen fra Bårse, der sørger for, at biler kan krydse broen sikkert. Han har da også allerede saltet broen to gange i dette efterår. Første gang var den 19. oktober, altså for tre uger siden.

- Det er da spændende at vide, at jeg nærmest er den første i hele Danmark, der er ude at salte, siger vinterbekæmperen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jan Themsen er manden, der sørger for at sprede salt på Svingbroen, så biler kan krydse sikkert,
Jan Themsen er manden, der sørger for at sprede salt på Svingbroen, så biler kan krydse sikkert,

Han er da også helt klar over, at broen kræver særlig pleje.

- Hvis det kun lige er broen, der rimer, så nøjes vi med kun at salte den, siger Jan Themsen.

Vinterbekæmperen salter normalt 40-90 gange på en vintersæson på den strækning, han har. Men Svingbroen, den kræver saltning 5-10 gange yderligere.


Nyhedsoverblik