Det minder næsten om noget fra et gerningssted i en god krimifilm, når biolog Morten Larsen tager sine blå plastikhandsker på. Det er dog bare for at finde den helt rigtige vandprøve i en af Danmarks største højmoser - den 500 hektar store Holmegaards Mose.
Med Naturstyrelsen i spidsen er i alt 29 søer i området blevet DNA-testet af biologer. Alt sammen for at finde frem til en helt særlig og sjælden vandbille: Den lyse skivevandkalv.
Ved at lære mere om den og hvordan den har det i området, kan Naturstyrelsen nemlig blive klogere på selve moseområdet, som de med økonomisk støtte fra EU kæmper for at genoprette.
Sjældne arter følger trop
Den lille vandbille lever ganske få steder. Men har den det godt i området, er det en god indikator for, hvilken forfatning mosen er i, fortæller projektleder fra Naturstyrelsen Storstrøm, Torben Hviid..
- Den er først og fremmest en målestok, som vi hele tiden kan bruge til at vise EU og vores egne målsætninger, at det går den rigtige vej, siger han.
Er det muligt at skaffe flere levesteder til den lyse skivevandkalv, som måler godt 2-3 centimeter, er der flere sjældne arter, som vil følge trop, lyder det.
- Det hele går ud på at bevare naturens mangfoldighed, og der findes en lang række arter herude som man næsten ikke finder andre steder efterhånden, siger Torben Hviid.
Moseområde døjer
Det er Naturstyrelsen der i samarbejde med Næstved Kommune og økonomisk hjælp fra EU står for at genoprette moseområdet. I dag døjer den nemlig med, at der er for tørt og samtidigt for meget næring på grund af vand fra omgivelserne, der løber gennem mosen.
DNA-testen af moseområdet er skabt i et forskningssamarbejde mellem det biologiske rådgivningsfirma Amphi Consult, Eurofins Miljø og Københavns Universitet med syv millioner kroner fra Innovationsfonden.
Naturstyrelsen har fået bevilling fra EU til at arbejde med genoprettelsen af naturen i højmosen frem til 2021 .