Bilmand fra Næstved opfører 38 rækkehuse i Fensmark

En bilmand fra Næstved opfører nu 38 splinternye rækkehuse i Fensmark. Grunden købte han i 2016.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilmanden René Jørgensen fra Næstved opfører nu 38 rækkehuse i Fensmark. 

Grunden købte han i 2016, og nu præsenterer han altså en helt nyt rækkehus-projekt.

Det skriver Sjællandske. 

- Jeg tror, at der vil være stor interesse for rækkehusene. Der er tale om fuldmurede huse med tegltag, carport og lavenergivenlige. Traditionel byggestil. Jeg oplever, at der er godt gang i byggeriet i blandt andet Vallensted og Holme Olstrup. Og rækkehusene i Fensmark ligger bestemt ikke dårligere, i et hyggeligt område med en lille sø, siger René Jørgensen til avisen. 

- Og Fensmark har det hele, indkøbsmuligheder, skoler og apotek plus fritidsfaciliteter. Så jeg er optimist. 

Bilmanden har netop fået byggetilladelsen og byggeriet begynder i næste uge. Salget af husene begynder om en måned.

 

 


Nyhedsoverblik