Billist nedlagde Rema 1000-hegn

En beruset kvinde i varevogn kørte søndag eftermiddag gennem et Rema 1000-hegn og endte i en grøft i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 41-årig kvinde fra Fensmark havde fået en tår over tørsten, da hun søndag omkring 17-tiden kørte ind på parkeringspladsen mellem Rema 1000 og Burgerking på Erantisvej i Næstved. Kvinden, der kørte i varebil, fortsatte nemlig frontalt ind i et Rema 1000's hegn for til sidst at ende turen i grøften.

Politiet ankom til stedet og bad kvinden blæse i alkometeret, som hurtigt viste en promille på en del mere end det tilladte. Herudover havde kvinden heller ikke noget kørekort.

Hun er nu sigtet for spirituskørsel. Ingen kom til skade ved hændelsen.


Nyhedsoverblik