Bilist bragede gennem husmur

31-årig mand fra Sandved stjal sin mors bil og bragede ind i hus, hvor børnefamilie lå og sov på førstesalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden fra Sandved var så fortørnet efter et skænderi med sin mor, at han stjal hendes bil og kørte afsted i fuld fart. Men han nåede ikke ret langt. Han kom kørende ad Parkvej og i et T-kryds fortsatte han ligeud, i direkte kollisionskurs med et hus på Langgade.

- Da jeg kiggede ud af vinduet i soveværelset, kunne jeg kun se bagenden af en bil, og så kunne jeg godt regne ud, hvor resten af den var. Den måtte være inde i vores stue, siger Heidi Langhoff, som bor i huset i Sandved.

Bilisten forklarede familien, at det var bilens bremser, der svigtede, inden han stak af fra uheldet.

- Det gibber lidt i én, når man tænker på, hvad der kunne være sket. Jeg ved, at jeg vil tænke over det de næste gange, jeg sætter mig i sofaen med min 2-årige søn, men jeg er bare glad for, at der ikke skete nogen personskade, siger Heidi Langhoff.

Huset blev så medtaget ved sammenstødet, at brandvæsenet måtte afstive det for at forhindre det i at styrte sammen.


Nyhedsoverblik