Bevidst overbelægning på Næstved Sygehus

Næstved Sygehus bryder brandloven, når de tager flere patienter ind, end der er plads til. Men det er en helt bevidst handling, erfarer avisen Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overbelægning på Nykøbing Falster Sygehus har gjort ledelsen angst for at blive meldt til politiet.

Det er ikke tilfældet i Næstved, selvom situationen her er den samme. I Næstved har sygehusledelsen ifølge flere ansatte ingen skrupler over at huse flere patienter, end der er sengepladser til.

Sådan skriver avisen Sjællandske, der har fået kendskab til et referat fra et uanmeldt brandtilsyn foretaget i april.

Spekuleres i at flytte patienter
Det betyder angiveligt, at patienter med fuldt overlæg fragtes fra Nykøbing Falster til Næstved Sygehus, når det brænder på med pladsen.

Og mens brandvæsenet truer med politianmeldelse i Nykøbing, så nøjes Næstved med en påtale fra borgmesteren. Det til trods for, at Næstved Sygehus ifølge Sjællandskes oplysninger adskillige gange har haft dobbelt så mange patienter på en afdeling i forhold til, hvad de må. 


Nyhedsoverblik